Siumut Kim VS Vittus

Der er markante forskelle på de to kandidater til formandsposten i Siumut. Det vurderer en politisk kommentator.
Siulittaasunngorniuttut
Formandskanditater.
Skrevet af Dorthea Johansen
26. juli 2017 14:11

Blomsten Niviarsiaq er Siumuts logo, og mens blomsten blomstrer, holder partiet landsmøde.

Den politiske kommentator, Sten Lund har bemærket markante forskelle mellem kandidaterne.

Kim Kielsen er mere lydhør for sit bagland og har disse bag sig i sine offentlige udtalelser.

- Hans styrke er, at han er lydhør overfor koalitionen og arbejder for et bredt samarbejde, siger kommentatoren, Sten Lund.

Det kontroversielle alternativ

På den modsatte side, kommer Vittus Qujaukitsoq ofte frem med stærke og opsigtsvækkende personlige holdninger.

Han har bl.a. truet med at melde Grønland ud af Rigsfællesskabet, og klagede over Danmark til FN.

Dette gjorde han, uden at forhøre sig hos baglandet først.

Derfor er kommentatoren i tvivl om, hvordan samarbejdet vil se ud, med Vittus som formand.

- Han kommer ud med sine personlige holdninger og har stærke budskaber om, at Grønland hurtigt skal blive selvstændigt.

Vigtigt valg for hele landet

Siumut har siddet i Naalakkersuisut i mange år, og har derfor haft stor indflydelse på samfundsudviklingen.

Derfor er kommentatoren spændt på udfaldet af formandsvalget.

- Derfor er det spændende, hvilken indflydelse Siumuts kommende politik, vil få på samfundet.

Og det afhænger af stemmerne.

- Fortsat flere fremstående Siumut-medlemmer tilkendegiver deres støtte til Kim. Det er måske fordi, de lytter til samfundets tanker og ønsker.

Og støtterne til Vittus Qujaukitsoq har endnu ikke været så højtråbende.

- Jeg ved ikke om der er andre der støtter ham, udover Lars-Emil er der ingen der har tilkendegivet deres støtte, siger Sten Lund.