Kim Kielsen til gallamiddag hos dronning Margrethe

Kim Kielsen skal have sit pæne tøj ud af skabet, når han tirsdag deltager i gallamiddag på Christiansborg Slot.
Foto © : Nûno Isbosethsen/KNR
Skrevet af Kenneth Elkjær
27. marts 2017 14:04

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, står på gæstelisten, når dronning Margrethe tirsdag aften klokken 20.00 inviterer til gallataffel. Anledningen er statsbesøg fra det belgiske kongepar, der er i København i denne uge.

LÆS OGSÅ Dronning Margrethe i børnehave, bygd & Upernavik

Kim Kielsen kan se frem til at møde det meste af den kongelige familie tirsdag aften, da prins Joachim, prinsesse Marie, Kronprinsparret og selvfølgelig dronningen vil være til stede.

Derudover deltager den danske regering og en delegation fra Belgien.

LÆS OGSÅ Nuuk fejrer Dronning Margrethe