Kim Kielsen præsenterer Naalakkersuisut onsdag

Kim Kielsen kan i sin egenskab af både formand for Siumut og kommende formand for Naalakkersuisut præsentere medlemmerne af Naalakkersuisut sent i morgen eftermiddag. Det fortæller partiets næstformand, Mikael Petersen, til KNR.
Knud Kristiansen, Kim Kielsen & Anda Uldum Foto © : Tusagassiivik
Skrevet af Jaaku Lyberth
09. december 2014 10:22

Når de nye udvalg i Inatsisartut er blevet præsenteret, godkendes de kommende medlemmer i Naalakkersuisut.

Og Inatsisartut-medlemmerne holder gruppemøde onsdag klokken 15, fortæller næstformanden for Siumut Mikael Petersen.

Læs også Ny Naalakkersuisut vil sikre vedvarende boligbyggeri

Han oplyser endvidere, at koalitionspartierne har lagt sig fast på de kommende medlemmer af Naalakkersuisut og den kommende formand for Inatsisartut, men man afventer altså godkendelse af de nye medlemmer i Inatsisartut-gruppen.

Læs alle artikler om valget her.