Kim Kielsen om NunaMinerals: Vi har gjort, hvad vi kunne

Greenland Mineral Mining GMM's håndsrækning til NunaMinerals er absolut sidste løsning, og hvis det skal blive til noget, kræver formanden for Naalakkersuisut tilstrækkeligt med beviser for, at man kan finde en ordentlig løsning.
Skrevet af Nauja Møller
16. maj 2015 14:48

- Naalakkersuisut har gjort alt, hvad de kunne, siger Kim Kielsen til KNR.
Kim Kielsen slår fast, at Naalakkersuisut allerede har vist stor vilje til redde NunaMinerals, da man sidste år bevilligede ekstra 4,5 millioner kroner.

-  Selvfølgeligt har vi ønsket, at de skulle blive ved med at eksistere. Problemet har været, at vi ikke kunne blive ved med at give dem penge. Selskabet skal jo også arbejde udfra de rammer, der er, siger Kim Kielsen.

Læs også Afvist konkurs glæder formand

NunaMinerals har søgt kreditorbeskyttelse ved at gå i betalingsstandsning. Det er for at opnå en restruktureringsaftale mellem GMM og NunaMinerals. En aftale der dog kræver en accept fra Grønlands Selvstyre og Greenland Holdings samt fra Nunaminerals aktionærer.

 I børsmeddelelsen bliver der peget særligt på, at Selvstyret kan blive vanskelige at overtale, og Kim Kielsen gav absolut heller ingen løfter om støtte til selskabets redning, da radioavisen talte med ham.

Læs også Nunaminerals' konkursbegæring trukket tilbage

- Vi har gjort rigtigt meget, og vi er skyld i, at de er nået så lang. Inatsisartut, der har bevilliget ekstra penge tilbage i november, er også skyld i det. Forskellige opgaver er blevet lavet, der er blevet drøftet, og der er blevet søgt efter løsninger. Nu er der denne løsning fra GMM, og den skal vi vurdere, siger Kim Kielsen.

Nyheden om, at NunaMinerals overlevede dagens møde, bliver mødt med skuldertræk fra Naalakkersuisut. Intet er sikkert endnu, og formanden viste ingen tegn på begejstring, da KNR talte med ham her til eftermiddag.

 - Nu skal vi selvfølgeligt vente på, hvad resultaltet er. De er nødt til at komme med tilstrækkelige beviser, siger Kim Kielsen.

Læs også GE glæder sig over levende Nunaminerals