Kim Kielsen forsvarer kritik af Siorarsiorfik-projektet

Kim Kielsen har fået hård kritik for sine udmeldinger om Siorarsiorfik-projektet i Nuuk. Nu svarer han for første gang på kritikken.
Foto © : KNR
15. marts 2017 12:43

Formand for Naalakkersuisut holder fast på sin hårde kritik af Siorarsiorfik-planen, som han tidligere har kaldt et luftkastel.

 - Projektet er en vision. Enhver kommune og enhver kommunalbestyrelsesmedlem kan have visioner. Men vi må også være realistiske. Indtil nu mangler der oplysninger, hvis vi skal have grundlag til at tage beslutninger, siger formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen.

Han mener dog, at det er fint at have planer og ambitioner for fremtiden.

- Det er godt med visioner, og vi må regne med, at nogle af projektdelene bliver til virkelighed. Men jeg kom med min udmelding, da nogle af oplysningerne mangler, siger Kim Kielsen.

Kritiseret af egne partifæller

Efter hans hårde udmelding om, at Sorarsiorfik-planen er et luftkastel, svarede partifællen Ane Egede Mathæussen, at Siumut i Sermersooq mener, at fremtidens udfordringer med plads- og boligmangel i hovedstaden skal håndteres med planlægning.

Samtlige medlemmer af partiets gruppe i kommunalbestyrelsen har bakket op om projektet, og det er den en grund til, har Mathæussen tidligere fortalt:

- Hvis ikke der skal blive flere boligløse, må boligbyggeriet følge med efterspørgslen, siger hun.

Men formand for naalakkersuisut fastholder altså kritikken. Han efterlyser svar på centrale spørgsmål i planen:

- Det vil være glædeligt, hvis hun kan svare mig på nogle ting, for eksempel hvordan arbejdspladser, el- og vandforsyning og mange andre ting, kan sikres, siger Kim Kielsen til KNR.