Kim Godtfredsen: Idrætsbørnehaver ønskes

28. januar 2005 15:37

Ved at etablere idrætsbørnehaver kan man få børn til at fokusere på et sundt og aktivt liv, mener den kendte idrætsudøver, Kim Godtfredsen.

- Vi hører mere og mere om børn der har problemer med fedme, og ved etablering af idrætsbørnehaver, mener jeg at vi får børn der er aktive og bevidste om deres sundhed, derved kan man få nedsat fedmeproblemet, siger Kim Godtfredsen.

I de seneste år har man i Danmark fået etableret mange idrætsbørnehaver, som er blevet meget efterspurgt af forældre.

Kim Godtfredsen understreger at målet med idrætsbørnehaver ikke er at få idrætstalenter, men at vænne børnene til et aktivt og sundt liv.