Kielsen møder Thorning

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, mødes i dag for første gang i sit nye hverv med Helle Thorning-Schmidt. Det sker under et møde i København.
Foto © : KNR
07. januar 2015 11:17

Her skal de to landsformænd drøfte dansk-grønlandske forhold.

Et af emnerne, der formodes at blive drøftet, er landskassens status, som bekendt kom ud af 2014 med et trecifret milliontal i underskud.

Ifølge selvstyreaftalen ligger bloktilskuddet fra Danmark låst fast. Men den danske statsminister har flere gange nævnt, at grønlandske firmaer skal have adgang til at optage lån igennem statens Vækstfond. Noget, der forventes at blive vedtaget i Folketinget inden længe.

LÆS OGSÅ Nytårsreception på Grønlands Repræsentation i København

Herudover har både danske og grønlandske partere opfordret regeringen til at investere i en delt statslig og privat fond, hvor pengene skal gå til at sætte gang i erhvervsprojekter i Grønland.

Ind til videre har Helle Thorning-Schmidt dog ikke sagt god for dén løsning.

Foruden mødet med statsministeren skal Kim Kielsen også være vært ved en nytårsreception for ministre, ambassadører og venner af Grønland. Det sker i morgen torsdag på Grønlands Repræsentation i København.