Kommentator: Kielsen kommer styrket ud af Vittus-opgør

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen blev torsdag genvalgt som formand for Siumut. Hans genvalg skal ses som en blåstempling af hans hidtidige arbejde. Kielsen har været godt til at skabe samarbejde på tværs af partierne, siger politisk kommentator Sten Lund.
Foto © : KNR
31. juli 2017 15:35

- Det har været i de delegeredes interesse, at Naalakkersuisut fortsætter.

Sådan siger politisk kommentator Sten Lund til KNR og konstaterer videre om Kim Kielsens modstander Vittus Qujaukitsoq:

- Derudover kan man se, at det Vittus gik til valg på ikke har appelleret til de delegerede, siger Sten Lund og tilføjer:

- Ved formandsvalget blev det tydeligt, at der ikke er mange der har stor tillid til Vittus og nu står han så endnu svagere internt i partiet. Nu skal han gøre op med sig selv hvad han vil rent politisk i fremtiden.

LÆS OGSÅ Selvstændighed på en ordentlig måde

Og Sten Lund har lagt mærke til at Kim Kielsen kommer styrket ud efter generalforsamlingen.

- Det man samarbejder om i partiet, de fælles politiske mål, det er tydeligt at mange bakker op om det. Og med det in mente skal det hele nok gå, hvis bare de følger de politiske linjer, som de har stukket ud.

Ved formandsopgøret i Siumut fik Kim Kielsen 48 stemmer, mens Vittus Qujaukitsoq fik støtte fra 19 stemmer.

LÆS OGSÅ Overbevisende sejr til Kielsen