Kamp om den arktiske havbund for fremtidens skyld

Men selv om kravet til landopdelingen af havbunden i Arktis er baseret på videnskabelige undersøgelser, kan andre lande kræve dele af det samme område. Men det har en helt naturlig forklaring, forklarer leder af kontinentalsokkelprojektet under GEUS, De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland.

- Vi skal vise, at den landmasse, der stikker ud under vandet deroppe, har en sammenhæng med den grønlandske landmasse.

Sådan siger Jens Jørgen Møller, chefkonsulent og leder af kontinentalsokkelprojektet under GEUS.

Læs også Danmark gør krav på kontinentalsoklen nord for Grønland

Ifølge FN kan lande i Arktis gøre krav på den del af havbunden, som landet kan bevise, det hænger sammen med. 

Det vil altså sige - at et menneske kan gå direkte fra sit land og ned på havbunden - uden af støde på en kløft - ja, så hænger landet lidt forenklet sagt sammen med den arktiske kontinentalsokkel, og landet kan kræve området som sit nye territorium.

- Og hvis der er en sammenhæng mellem den, og man samtidig kan opfylde de formler, som man skal i forhold til Artikel 76, ja, så har man en adkomst til området, siger Jens Jørgen Møller til KNR.

Flere med samme krav
Men de arktiske nationers havbunde kan hænge sammen - fx kan Grønland dele havbund med muligvis Rusland og Canada. Og dermed opstår der formentlig et overlap i landenes krav.

- Og det betyder jo så også, hvis andre lande også kan opfylde de krav, så får de også adkomst til området, og det er slet ikke unaturligt. Det sker faktisk ret tit, at der er flere lande, der har den slags, forklarer Jens Jørgen Møller.

I opdelingen af havbunden nord for Færøerne har for eksempel Norge, Island og Færøerne et overlap i kravene.

FN’s Havretskommission skal udelukkende vurdere landenes videnskabelige undersøgelser, men er der overlap i kravene, skal landene selv forhandle sig frem til nye grænser. 

En lang tidshorisont
Selv om forskere vurderer, at der ikke er store forekomster af råstoffer i det område, Danmark og Grønland nu kræver, er der alligevel en idé i at få området ind under kongeriget.

- I fremtiden kan det jo godt være, at der er nogle ressourcer, man ikke har tænkt på, at man kan bruge. Det kan være alt fra noget biologisk materiale til nogle sjældne mineraler, som man endnu ikke lige har fundet ud af kan være der. Det er en væsentlig grund til det, siger Jens Jørgen Møller.

Læs også Kampen om Polarhavet er i gang

FN’s Havretskommission skal nu vurdere de arktiske landes krav. Det kan tage mellem 10-15 år. Herefter skal landene selv forhandle sig frem til nye grænser, hvis der er overlap.