Kajak-maraton

Et 110 km langt kajak kapløb vil blive afholdt efter Grønlandsmesterskaberne i juli. Det kan man læse på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside.
Skrevet af Jette Andersen
29. januar 2012 16:16

Det blev foreningerne Qajaq Paamiut, Peqatigiiffik Narsalik og Turismekonsulent Helga Lorentzen, enige om i mandags, da de holdt møde.

Kapløbet vil være fra Paamiut til Narsalik og tilbage den næste dag. En 110 km havtur.

Fra denne sommer af, vil det være muligt at leje kajakker i Paamiut. Det vil give kajakroere fra andre lande, mulighed for at deltage i kapløbet.

Alt efter sponsorater, vil vinderen få 20.000 kroner udover diplom og en souvenir. Andenpladsen vil give 15.000 kroner, diplom og souvenir, mens tredjepladsen vil give 10.000 kroner, diplom og souvenir.

Kapløbet, der bliver afholdt d. 14. og 15. juli, er blevet døbt Paartoq 2012, der betyder roeren. Betegnelsen blev brugt af budbringere, der roede over lange afstande mellem bygder og byer for at aflevere breve.