Måling af farvande og ruter, der er aktuelle for turismen og andre erhverv har ikke højeste prioritet, når der skal lave nye havmålinger. Det meddeler miljøminister Ida Auken til IAs Sara Olsvig, der har stillet et spørgsmål kort tid før jul.

Nu er svaret kommet. Det viser sig, at kun omkring 20 procent af Grønlands havområde er opmålt. Store områder ved Upernavik og Østgrønland er ringe opmålt. Der kan gå op til 10 år inden hele havområdet ved Grønland er opmålt. Sara Olsvig mener, at det haster med at få opmålt de "ukendte" farvande.

- Jeg mener det haster, at de ruter på østkysten og i Nordgrønland hvor opmålingen er ringest, sikres søkort som er mere dækkende end de vi har i dag, siger Sara Olsvig.

- Desuden bør vi undersøge, om andre arktiske stater kan have opmålt områder inden for den grønlandske eksklusive økonomiske zone, og om vi kan slå vores data sammen med opmålinger foretaget af andre stater, således at vi samlet får mere dækkende søkort i Arktis. Det er helt afgørende for sikkerheden til havs, at vi har så dækkende søkort som muligt, siger Sara Olsvig.

Der skal igen i år lave havopmålinger. Miljøminister Ida Auken beroliger med at det meste af farvandet ved Grønland er mindst 200 meter dybt og udgør dermed ikke sikkerhedsrisiko for skibstrafikken. Men der er områder, som kan betegnes som skærgårde.

De mest brugte sejlruter har den højeste prioritet for de kommende søopmålinger. Det er Nuuk, Sisimiut, Uummannaq, Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq, Nanortalik, Paamiut, Ilulissat og Narsaq.

Prioriteringen af søopmålinger sker i samarbejde med blandt andre Selvstyret og Royal Arctic Line.