Johan Lund Olsens tale om Arktis-redegørelse

Johan Lund Olsens tale i Folketinget fredag 24. oktober 2014 på baggrund af udenrigsministerens redegørelse om Arktisk Samarbejde:

Interessen for Arktis er eksploderet og Grønlands betydning, geopolitisk og geostrategisk, er større end nogensinde

I kraft af vores geopolitiske placering og vores natur rigdomme, både levende og ikke-levende, spil-ler Grønland en stor rolle internationalt. Vores undergrund, fjelde og hav indeholder rigdomme som er af stor interesse for store dele af verden. For Inuit Ataqatigiit er det derfor vigtigt, at vi løbende øger vores udenrigspolitiske engagement, viden og kapacitet. Vi ønsker derfor også fortsat at udnytte vores positioner i fora som Arktisk Råd, ICC, det nordiske samarbejde, FN og IWC langt mere aktivt og fremme vores holdninger, hvor vi har mulighed for det.

Vi har meget arbejde at gøre i Grønland, men vi har også̊ et medansvar for verden omkring os. Inuit Ataqatigiit vil derfor til hver en tid kæmpe for, at Grønland overholder sine internationale forpligtelser, og at vi ser os selv som verdensborgere og som fortalere for demokrati og solidaritet. 

Grønland skal være og være kendt som et miljøbevidst land. Samtidig har Grønland brug for økonomisk vækst og for nye erhvervsprojekter. Men vi oplever også i disse år menneskeskabte klimaforandringer meget tydeligt i Grønland. Isen forsvinder, vejret forandres og betingelserne for vores liv forandrer sig. Nye muligheder opstår, mens andre forsvinder. Vi må tilpasse os og påvirke hvor vi kan.  

Grønland skal derfor fortsat også være en del af de internationale aftaler om bekæmpelse af klimaforandringerne. Der er også behov for en strategi for besejlingen af nordvestpassagen, der både forholder sig til beskyttelse af havmiljøet og dyrelivet, og potentielle erhvervsmuligheder ved en øget trafik i farvandet mellem Grønland og Rusland.

På miljø- og naturbeskyttelsesområdet udsættes Grønland også for et voksende udenlandsk pres og indflydelse. Det betyder at vor hævdvundne ret til at høste af naturens levende ressourcer som fisk, land- og havpattedyr udsættes for handelsbarrierer og det bliver sværere og sværere at afsætte grønlandske produkter som sælskind, sælkød, hvalprodukter m.m.

Forureningen af grønlandsk land- og søterritorium til skade for landpattedyr, fisk og ikke mindst havpattedyr er voksende. Det betyder igen at truslen mod grønlændernes traditionelle levevis og fødevarebehov er under konstant pres fra udlandet.

Det er derfor meget afgørende at Grønland sikres en langt større udenrigs- og sikkerhedspolitisk kompetence end i dag og der skal være tale om ægte medinddragelse og medindflydelse!

Alle i det danske Rige er lige for Grundloven og i konsekvens af dette ligestillingsprincip skal der derfor etableres mekanismer som både kan styrke rigsfællesskabet og som også kan sikre større medindflydelse for Grønland i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Kongeriget Danmark, Færøerne og Grønland har sammen fremlagt en Arktisk Strategi. Inuit Ataqatigiit har haft en meget stor rolle og indflydelse på udformningen af Rigets strategi, hvor vi vægter den menneskelige dimension aller højest. Der lever mennesker i Arktis i modsætning til i Antarktis. Det grønlandske folk er ét af de arktiske folk, og retten til at udvikle vores samfund ved brug af både de levende og ikke-levende ressourcer vores territorium gemmer på vil Inuit Ataqatigiit derfor kæmpe for. Samtidig ved vi at Arktis er sårbar og derfor vil vi naturligvis altid slå til lyd for, at alle som har aktiviteter i Arktis følger de skrappeste miljøkrav- og standarder. Vi skal sammen med Danmark og Færøerne sikre, at Kongeriget stedse har et stærkt fokus og en stærk politik på Arktis. Det er jo dér vi bor og det er jo netop dér vores efterkommere fortsat skal bo.

Inuit Ataqatigiit vil derfor arbejde ihærdigt for, at der i Folketinget er en oprigtig og stærk fokus på de ca. 4 mio. mennesker som i dag lever i Arktis og de levevilkår de arktiske befolkninger også er underlagt.

Jeg har med tilfredshed derfor også noteret mig den danske regerings prioriteringer i den nu fremlagte arktiske redegørelse, særligt redegørelsens afsnit om, at befolkningens trivsel i Arktis fortsat bør være centrum for den arktiske strategi og indsats og at regeringen agter at arbejde for, at Arktis forbliver et lavspændingsområde. Alt i alt er vi i Inuit Ataqatigiit derfor også tilfredse med redegørelsen. Vi mener at den er i overensstemmelse med de forhold vi tidligere har drøftet hér i salen og som også optager og har optaget det grønlandske parlament-INATSISARTUT. Dette gælder eksempelvis i forhold til evt. grønlandsk deltagelse i beredskabsopgaver, såsom beskyttelse af havmiljøet og eftersøgnings- og redningstjeneste i et tæt samarbejde med det danske forsvar.

I forbindelse med præsentationen af Kongerigets fælles Arktiske Strategi udtalte daværende danske udenrigsminister, at strategien primært skal sikre et fredeligt og sikkert Arktis. Det er Inuit Ataqatigiit meget meget enig i. Det gælder om at freden i verden skal sikres bl.a. ved, at folkene rundt omkring i verden oplever et rimeligt mål af frihed, velfærd og demokrati, samt at anvendelse af militær magt i det internationale samfund kun bør ske med FN’s samtykke.

Det er derfor også helt naturligt for mig, at vi bør deltage langt mere aktivt i den internationale sikkerhedspolitiske debat, med udgangspunkt i bidrag også fra grønlandsk side. Hvorledes sikres en fredeligere verden og hvad skal vi som medlemmer af Folketinget fra Grønland koncentrere os om?

Jeg mener at det er helt oplagt, at vi i den forbindelse aktivt forholder os til de aktiviteter, der foregår i Grønland, herunder på Thule Air Base og også arbejder for at den amerikanske militære tilstedeværelse medtænkes i arbejdet med den Arktiske Strategi. I Thule Air Base forefindes et af de vigtigste centre for satellitbaseret informationsindsamling i verden, men det er værd at bemærke, at Thule Air Base kun er forbeholdt det amerikanske militær. Alle andre lande der gerne vil tjene verdensfreden har ikke adgang til de informationer som bl.a. Thule Air Base indsamler. Det mener jeg er forkert og jeg mener derfor at vi bør kræve, at Thule Air Base over tid udvikles til at blive en international – og altså ikke blot amerikansk – varslings- og satellitsporingsstation. I medfør af denne politik bør den information, som er indsamlet via installationerne på Thulebasen, på sigt stilles til rådighed for og bearbejdes af det relevante FN-organ, der har til opgave at overvåge, at internationale aftaler om f.eks. ikke-spredning af atomvåben, forbud mod atomprøvesprængninger, forbud mod eksperimenter med kemiske og bakteriologiske våben m.v. bliver overholdt.

Hvis vi kan nå dertil er jeg sikker på, at vi vil være bedre i stand til at sikre et langt mere fredeligt og sikkert Arktis. For verden og de ca. 4 mio. mennesker som bebor Arktis!

Afslutningsvis vil jeg huske regeringen på de anbefalinger som Komiteen for Arktiske Parlamentarikere udarbejder. I september rundede min kollega Sara Olsvig hendes tid i Folketinget af, som formand for komiteen ved dets kongress i Whitehorse, Canada. På kongressen blev de mange parlamentarikere fra hele Arktis enige om en lang række grundigt udarbejdede anbefalinger til de arktiske stater og Arktisk Råd. Jeg vil nu fortsætte arbejdet som Folketingets repræsentant i komiteen – og i denne forbindelse benytte lejligheden til at opfordre den danske stat og regeringen til, at tage anbefalingerne fra komiteen til sig. 

Arktis’ største ressource er menneskene. Det er de menneskelige forhold vi skal mødes om at forbedre. I de Arktiske Parlamentarikeres seneste anbefalinger understreges det, at de arktiske stater bør arbejde for en fælles forståelse for brugen af de levende ressourcer – og at markeder for traditionelle produkter, såsom sælprodukter, bør udvides. Vi skal ikke se sælproduktforbuddet som noget der kun vedrører Grønland eller Canada. Det er en fælles arktisk problemstilling som vi sammen skal bekæmpe. Vi skal kunne leve af og eksportere de ressourcer vi har, levende som ikke levende, ligesom vi skal sikre, at vi har mulighed for at udvikle flere forskellige erhverv i Arktis.

Som nævnt er Inuit Ataqatigiit tilfredse med regeringens redegørelse – og vi glæder os til at arbejde videre med det arktiske i Folketingets nye arktiske arbejdsgruppe, dannet på initiativ af netop Inuit Ataqatigiit. 

Til sidst vil jeg overbringe en hilsen fra min grønlandske kollega Doris Jakobsen (Siumut), som ikke kan være her i dag på grund af valgkamp i Grønland. Hun har bedt mig sige, at hun oversender sine bemærkninger til redegørelserne direkte til ministrene. Jeg skal også overbringe en hilsen fra hr. Sjúrdur Skaale, nu nyvalgt formand for Folketingets arktiske arbejdsgruppe under Nordisk Råd, og som heller ikke kan være hér i dag.

Tak for redegørelserne og fortsat god debat – qujanakulooq!

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit