Foto: Helle Nørregaard

Jens B. Frederiksen udpeget som midlertidig direktør i Sermersooq-selskab

Kommuneqarfik Sermersooqs byudviklingsselskab ”Siorarsiorfik - Nuuk City Development” er nu stiftet som selskab, og Jens B. Frederiksen bliver midlertidig administrerende direktør.

Kommunalbestyrelsen vedtog i begyndelsen af september at oprette det kommunalt ejede byudviklingsselskab, hvis opgave bliver at finansiere, udvikle, klargøre og drive byudviklingen af Nuuk og den helt nye bydel Siorarsiorfik.

Byudviklingsselskabet, som i daglig tale kaldes NCD, er nu officielt stiftet og har fået bestyrelse og en midlertidig administrerende direktør.

I bestyrelsen sidder kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen der er formand, SIK´s Jess G. Berthelsen, Marie Kathrine Fleischer, Inaluk M. Brandt, Karl-Gustav Jensen og Mike J. Kristiansen.

Jens B. Frederiksen er frem til 1. marts 2018 ansat som midlertidig administrerende direktør i NCD. 

LÆS OGSÅ Boliger for 1,3 milliarder flyttes til byudviklingsselskab

Det har et enigt Udvalg for Økonomi og Erhverv godkendt på seneste udvalgsmøde. Jens B. Frederiksen er tidligere formand for Demokraatit og har en fortid i både Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Efter Jens B. Frederiksen i 2014 forlod politik, har han været vicedirektør i True North Gems Greenland A/S og i Greenland Ruby A/S.   

Jens B. Frederiksen har desuden en fortid i Grønlands Politi - blandt andet som vicepolitikommissær.

Stillingen som administrerende direktør i NCD med ansættelse fra 1. marts 2018 bliver slået op som normalt.

Jens B. Frederiksen begyndte i jobbet i denne uge.

LÆS OGSÅ Byudviklingsprojekt splittes op

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!