Inuit vil forbedre helbred

En stor ny sundhedsundersøgelse af befolkningen bliver forberedt i Nunavik.
Foto © : KNR
24. juni 2017 16:42

Der er måske intet vigtigere for Nunavimmiut end et godt helbred, både når det drejer sig om den mentale og fysiske sundhed.

Nunaviks sundhedstjeneste har derfor igangsat en meget stor sundhedsundersøgelse, som går under navnet Qanuilirpitaa 2017? - altså "Hvordan har vi det nu"?

Undersøgelsen bliver ledet af Inuit og støttes af de store organisationer i Nunavik såvel som af bygdeborgmestrene.

Forberedelserne er godt i gang for at sammensætte det hold, der sidst på sommeren i syv uger skal rejse rundt med forskningsskibet Ammundsen.

Skibet skal sejle rundt i hele Nunavik. Op langs Ungava kysten og ned langs Hudson Bugt kysten, for at interviewe folk i alle bygder.

Til forskel fra mange andre undersøgelser, vil denne blive ledet af Inuit, og alt indsamlet data vil forblive i Nunavik, med det formål at gøre livet bedre for alle Nunavimmiut.