Interne grønlandske sager dominerer i Forsoningskommissionens arbejde

De to tilbageværende medlemmer af Forsoningskommissionen er i denne tid på rundtur i Nordgrønland for at fortælle om kommissionens hidtidige arbejde og for at indsamle beretninger fra lokalbefolkningerne.
Foto © : Saammaasseqatigiinnissamik Isumalioqatigiissitaq
Skrevet af Karsten Sommer
03. september 2015 05:45

Da kommissionen blev dannet i september 2013, efter forslag fra daværende formand for naalakkersuisut, Aleqa Hammond, begrundede hun blandt andet oprettelsen med de kolonialistiske overgreb, som Danmark igennem tiderne havde begået mod den grønlandske befolkning.

Men det er ikke de problemer, som præger Forsoningskommissionens møder med lokalbefolkningen, siger sekretariatsleder Mari Kleist til avisen AG.

LÆS OGSÅ Forsoningskommissionen på oplysningstur i Nordgrønland

- Det er ikke først og fremmest de dansk-grønlandske relationer folk kommer ind på. De individuelle livshistorier vi hører, kredser snarere om de udfordringer og problemer folk har haft i deres eget liv, og som virker til at være interne grønlandske ting, forklarer Mari Kleist til avisen.

 

Forsoningsproces mellem øst- og vestgrønlændere

Det stemmer overens med erfaringerne fra kommissionens første tur, der sidste år gik til Tasiilaq. Her var konklusionen, at befolkningen dér fandt størst behov for at igangsætte en forsoningsproces mellem øst- og vestgrønlændere.

Sekretariatsleder Mari Kleist betoner dog, at også det dansk-grønlandske forhold har været oppe at vende - blandt andet fra de juridisk faderløse, samt fra tidligere beboere i Qullissat.

Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden nytår 2017.