Interesse for GU i Ilulissat

Der er stor interesse for oprettelse af en gymnasial uddannelse i Ilulissat, det konkluderer den lokale "Samarbejdsgruppen for en gymnasial uddannelse".
Skrevet af Oline I. Olsen
15. februar 2012 15:04

- Over 50 har meldt sig interesseret i oprettelse af en GU-skole her i Ilulissat, dels de ældste folkeskoleelever, dels elever på efterskoler og forældre, siger Lena Ravn Davidsen fra samarbejdsgruppen for GU i Ilulissat.

Men er der politisk opbakning til at etablere en gymnasial uddannelse i Ilulissat? Og hvordan hænger den sammen med GU-reformen? Det er nogle af de spørgsmål, som man kan få svar på ved et borgermøde i aften, det finder sted på Pædagog Seminariet - SPS - klokken 19.00.

Udover samarbejdsgruppen for GU i Ilulissat, deltager Naalakkersuisoq for Uddannelse Palle Christiansen sammen med kommunalpolitikkerne.  

- Nu har vi gennemført undersøgelsen om hvem der er interesseret i projektet, så mangler vi bare at få at vide, om der er politisk opbakning til en GU-skole i Ilulissat, siger Lena Ravn Davidsen.