Canada Innu-indianerne vil ikke acceptere Trudeaus undskyldning

Canadas undskyldning til Inuit og indianere i Labrador har fået en blandet modtagelse.
Justin Trudeau Canadas premierminister Foto © : © Office of the Prime Minister (2015)
27. november 2017 07:44

I sidste uge var den canadiske premierminister Justin Trudeau taget til Labrador for personligt at sige undskyld på Canadas vegne til de inuit og indianere, der mellem 1900-1980 blev udsat for mishandling på forskellige kostskoler.

Men Innu indianerne er langt fra tilfreds med undskyldningen fra Justin Trudeau.

Til CBC news udtaler en talsmand for indianerne, at de ikke synes undskyldningen var nok, fordi der stadigvæk foregår diskrimination og forskelsbehandling især med hensyn til sundhedstjenesten for børn og unge.

Det var Toby Obed, en inuk fra Hopedale, som modtog undskyldningen på vegne af Labradors oprindelige folk, men først dagen efter sagde Innu indianerne, at de ikke ville acceptere undskyldningen.

LÆS OGSÅ Trudeau sagde undskyld til kostskolebørn

Men derimod har inuit fra Nunatsiavut såvel som de sydlige Inuit fra NunatuKavut accepteret undskyldningen.

Toby Obed, som altså modtog undskyldningen, har selv gennemlevet en frygtelig tid.

Da han kun var tre år blev han taget fra sin familie og anbragt på en kostskole, hvor han blev udsat for mishandling og blev siden flyttet fra børnehjem til børnehjem.

Engang blev han efterladt i sneen og måtte have begge sine fødder amputeret på grund af forfrysninger.