Inuitbabyer ramt af lungesygdomme

Tallene er ikke gode. Inuitbabyer flere steder i Canada lider frygteligt af lungesygdomme.
Foto © : Flickr
21. oktober 2016 10:05
Versionist Erna Lynge

Inuitbabyer I Nunavik og i den vestlige del af Nunavut lider af lungesygdomme. Mere end nogen anden gruppe, der nogensinde har vœret omtalt i den lægevidenskabelig historie.

En artikel udkommet i denne uge i det anerkendte medicinske fagblad, The Canadian Medical Association Journal, skriver, at dette er det højeste antal i hele verden, højere end i Afrika.

Anne Barnerji fra Universitet i Toronto er hovedskribent på artiklen, og hun er overrasket over antallet af syge babyer:

- Det er simpelthen forfærdelig, forfærdelig syge børn, siger hun til fagbladet.

I det vestlige Nunavut kommer 40% af alle babyer på hospitalet på grund af lungeinfektioner. I Nunavik er tallene endnu højere. Her kommer omkring halvdelen af alle babyer på hospitalet med lungesygdomme.

Nogen bliver anbagt i intensiv pleje. Nogen dør. Grunden til de mange syge babyer er velkendt: overfyldte boliger, for meget cigaretrøg i hjemmet, dårlig mad og andre infektioner såsom influenza.

Der findes nu medicin, som kan forhindre de mange lungesygdomme, men den er meget, meget dyr. Omkring 6500 dollars per behandling.