Ingen kvalificerede ansøgere til toppost hos Suka

Der var for få kvalificerede ansøgere, da den højtlønnede stilling som chef i departementet for udenrigsanliggender for anden gang var slået op.
Foto © : KNR
Skrevet af Jaaku Lyberth
04. oktober 2017 10:53

Derfor har selvtyret besluttet at slå stillingen op for tredje gange, oplyser Søren Hald Møller der departmentchef i Formandens Department.

Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug har ikke haft en chef siden Kai Holst blev fyret som chef fra sin stilling i april måned tidligere i år.

LÆS OGSÅ Afløser for Kai Holst lader vente på sig

Og det har konsekvenser for departementet, at stillingen som den øverste embedsmand i endnu ikke er besat.

- Det er mærkbart når der ikke er en chef i afdelingen, for der er færre hænder, der arbejder, fortæller Søren Hald Møller, der dog ikke vil fortælle hvilke opgaver, der må vente til der er en chef i departementet.

Departmentet, der for tiden har 18 medarbejdere, varetages af fungerende departmentschef  Jacob Isbosethsen.

Til stillingen som departementschef i Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug hører en månedsløn på 69.000 kroner.