VIDEO Inga Hansens sidste dag på KNR

Efter 27 år i KNR har Inga Hansen fået lyst til at prøve noget andet, og det var sidste arbejdsdag i fredags for vores kollega. Inga Hansen vil helt sikkert blive savnet blandt vore seere, og ikke mindst fra os, der er hendes kollegaer.
Skrevet af Dorthea Johansen
22. december 2014 15:38

Hun er med til morgenmødet som hun plejer.

 

Inga Hansen har arbejdet som journalist hos KNR i alt 27 år. Men hun har besluttet sig for at søge nye udfordringer.

 

- Jeg skal arbejde i Island, de spurgte mig for to år siden, om ikke jeg havde lyst til at arbejde i Island. Jeg har været i tvivl, men så besluttede jeg mig, okay, så prøver jeg det, siger Inga Hansen.

 

Inga Hansen brugte sin sidste arbejdsdag på KNR, på en kulturel udsendelse. Hendes kollegaer på KNR kan ikke undgå at bemærke hendes fravær.

 

- Det bliver mærkeligt ikke at se hende til hverdag, hun er jo en glad sjæl. Og hendes humør smitter altid af på os, så vi kommer til at savne hende, siger Apollo Jeremiassen.

 

Og hendes kollegaer giver hende en afskedsgave hun kan huske dem på.

 

- Jeg kommer til at savne de indslag, som Inga laver til Qanorooq. Hun fortæller historier på en helt anden måde end os andre, synes jeg. Hun er nede på jorden og går direkte til kernen, når hun fortæller. Og så kommer jeg til at savne hende som ven og veninde, siger Niels Krogh Søndergaard.