Indsamling i Ilulissat til kræftramte bysbørn

Lørdag finder der en indsamling sted i Ilulissat til fordel for tre kræftramte bysbørn.
Foto © : FLICKR/Kate Bum
Skrevet af Mads Lynge
10. december 2016 17:14

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen at indsamlingen til Jorsi Sørensen fandt sted fredag 9. december og lørdag 10. december. Indsamlingen finder dog først sted den henholdsvis 16. og 17. december. KNR beklager fejlen.

Det foregår i kulturhuset Sermermiut, og der vil blive solgt varmt mad, arrangeret juleklip og til sidst er der koncert, skriver arrangørerne.

Det er frivillige, der er gået sammen for at samle penge ind til de tre kræftramte, så de kan få bedre vilkår under behandlingen.

Det er ikke kun i Ilulissat, at der bliver samlet ind. I Nuuk finder der en indsamling sted til fordel for en kræftramt medborger fredag 16. december på værtshuset Kristinemut, og det vil blive gentaget lørdag den 17. december.

Her bliver der samlet ind til musikeren Jorsi Sørensen, hvis musikalske venner er gået sammen, for at give han gode kår under behandlingen.