Erhvervslivet: Tvang løser ikke problemet

Forslaget, som skal få virksomhederne her i landet til at tage flere praktikanter og lærlinge, møder dog kritik fra entreprenørvirksomheden Permagreen.

- Det er et overraskende forslag, der kommer lige inden foråret, uden at man har været med i en drøftelse i vores brancher, at man nu skal have et forslag med tvang, siger Permagreens direktør, Preben Kold Larsen.

Knap halvdelen af de studerende på de tekniske skoler står hvert år uden praktikplads.

Læs også Kun én procent kommer i gang med en erhvervsuddannelse

Læs også KTI ser frem til flere praktikpladser

Derfor har Naalakkersuisut stillet et forslag til, hvordan der kan skaffes flere lærlinge- og praktikpladser på private og offentlige arbejdspladser.

Her skal alle virksomheder med mindst 12 ansatte forpligtes til at tage lærlinge. På den måde regner Naalakkersuisut med at skabe 1800 nye praktikpladser.

Grønlands Erhverv, GE, har allerede været ude og kalde Naalakkersuisuts arbejdsfacon for "bulldozer-metoder". Heller ikke direktøren fra Permagreen mener at forslaget er løsningen på problemet med manglende lære- og praktikpladser.

Læs også SIK og GE: Naalakkersuisut bruger bulldozermetoder

For i byggebranchen er aktivitetsniveauet og konkurrencen afgørende for hvor mange håndværkere og lærlinge virksomheden kan ansætte. At indføre tvang kan gå hen og blive dyrt for byggebranchen, mener direktøren.

- Hvis jeg mangler fem elever, for at opfylde mit antal, så skal jeg betale 200.000 kroner. Og vi betaler i forvejen til uddannelse igennem en anden skat, siger Preben Kold Larsen, og fortsætter;

- Og hvis udgifterne de stiger, så er jeg jo nødt til at kalkulere på en anden måde. Jeg skal betale mere i skat, så er jeg nødt til at gøre mit tilbud dyrere.

I 2015 blev 12 lærlinge færdige med deres praktiktid hos Permagreen. Men det er ikke alle steder i Grønland der overhovedet foregår byggeri, men det får ikke de unge til at flytte til de byer hvor der så er byggeaktivitet og mulighed for læreplads.

Og dem kan byggebranchen så stå og mangle, mener direktøren.

- Der er jo mange unge mennesker der slet ikke har adgang til at få en læreplads, ved det sted de bor, fordi der slet ikke foregår noget. Og når de ikke kommer i uddannelse, dels flytter de ikke efter det, så kommer vi til at betale en afgift, siger Permagreens direktør, Preben Kold Larsen, der vedkender sig sit samfundsansvar.

Læs også GE: Byggeriet skal planlægges bedre