Inatsisartut-forhandlingerne aflyst i dag
Det oplyser næstformanden for Siumut, Jørgen Wæver Johansen til KNR.
De forslag, der er kommet fra partierne i forbindelse med forhandlingerne, vil blive renskrevet og diskuteret i løbet af dagen, oplyser Johansen.
Kim Kielsen, som leder forhandlingerne, fortalte i går til radioavisen, at man vurderer alle de forslag, der er kommet fra partierne, enkeltvis.
Læs også Forhandlingsdag nummer to: Popmusik, partimøder og tavshed
Under valgkampen kom det frem, at IA og Partii Naleraq kræver folkeafstemning om en eventuel uranudvinding i Grønland.
I forbindelse med i gangværende forhandlinger fortæller Kim Kielsen, at han ikke anser uran-spørgsmålet som hindring i forhandlingerne.
IA, Demokraterne og Atassut har intet at sige om forhandlingernes status - om de går fremad, eller om det går skidt.
Læs også Stor koalition kan undertrykke de mindre partier
Humøret hos IA fejlede ikke noget lige omkring middag i går, efter at de både har været til forhandlinger hos Siumut og har holdt hovedbestyrelsesmøde, men der kommer stadig ingen ord om, hvordan forhandlingerne er gået.
Atassut var ikke inviteret til senere møder men afventer invitation, og det samme gælder Demokaterne, der var til mødet med de 2 nyvalgte inatsisartut-medlemmer, Nivi Olsen og Randi Vestergaard Evaldsen.
Det vides ikke, hvornår forhandlingerne går i gang igen.