Ilulissat eneste sikre vinder i lufthavnsspillet

I spillet om fremtidens lufttrafik er Ilulissat foreløbig den eneste sikre vinder. Siumut og IA er klar til at sætte penge af til at forlænge byens landingsbane til 1799 meter allerede fra næste år. Til gengæld sidder Nuuk tilbage med sorteper. Hovedstaden må nøjes med en grundig undersøgelse af hvad det betyder at forlænge den nuværende bane eller at bygge en ny mod syd.

Byerne langs kysten må også skrue forventningerne ned. I den nye tillægsaftale skriver koalitionen at der skal planlægges landingsbaner i byerne Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq i de næstkommende år.

Hvis man følger tankerne i landsstyrets trafikpolitiske redegørelse fra efterårssamlingen sidste år, drejer det sig formentlig om såkaldte simple baner. I forhold til de allerede anlagte lufthavne er der tale om baner som vil være billigere både at bygge og drive. Redegørelsen opererer med grusbaner på 780 meter. Men hverken gruset eller længden er egentlig det afgørende for om en landingsbane er simpel eller ej, forklarer direktør Jesper Juhl fra Grønlands Lufthavnsvæsen, GLV.

Det er derimod den service man får af landingsbanen.

De simple baner må kun benyttes af mindre fly med plads til højst 19 passagerer ombord. Det betyder der ikke er behov for et stort brandberedskab.

GLV direktør Jesper Juhl siger at der kun er behov for to mand i stedet for mindst fem medarbejdere ansat. De to mand skal stå klar til at betjene en pulverslukker, hvis der skulle opstå brand. Der er heller ikke brug for et tårn og dermed heller ikke bemanding af tårnet.

Direktør i GLV Jesper Juhl forklarer endvidere at en simpel landingsbane uden tårn til små flytyper betyder at der ikke må foregå ruteflyvning. I stedet flyves der taxaflyvning, altså afgange man ikke kan booke sig på lang tid i forvejen.

GLV har tidligere vurderet at det koster fra 45 til 67 millioner kroner at bygge en simpel landingsbane.