VIDEO Ildkugle fik barn til at græde

Både Filippus Karolussen og Lars Knudsen, hvis datter måske helst ville have været foruden, fik deres livs naturoplevelse, da de så en meteor i form af en ildkugle dratte ned fra himlen lørdag aften i Qaqortoq.
16. december 2014 13:11

- Så kom lysglimtet. Lige det det skete, begyndte vores datter at græde af forskrækkelse, for hun så det hele. Det er første gang, jeg ser noget lignende, og det så ud til at være rigtig tæt på, fortæller Lars Knudsen.

- Lysglimtet var stærkt, meget stærkt endda. For hele mit synsfelt blev lyst op, fortæller Filippus Karolussen til KNR.

Læs også Ildkugle set over nattehimlen i Sydgrønland

Han reagerede på de omkringståendes reaktion på det flyvende fænomen.

- Jeg kunne godt høre, da de andre vidner begyndte at sige, orv, prøv lige at se.

- Da jeg kiggede op, kunne jeg se ildkuglen med en lang, farverig hale efter sig, der var på vej ned med grønlige og blålige farver. Og ilden slukkede først, da den var tæt på jorden, siger Filippus Karolussen.

Læs også Enorm meteorit fra Qaanaaq flytter lokaler

Begge nåede at nyde oplevelsen, inden den var overstået.

- Så kom der et meget klart lysglimt, hvor jorden blev lyst op i en blålig farve. To sekunder senere var det hele forbi.

- Og ca. to minutter efter, den var forsvundet, ramte den nok jorden med et brag. Vi kunne i hvert fald mærke rystelsen, fortæller Lars Knudsen

Forskerne på Naturhistorisk Museum i Danmark er meget interesseret i eventuelle billeder af meteoren og ikke mindst interesseret i, hvis der rent faktisk bliver fundet meteoritter