Ikiu: Kommuner svigter udsatte borger

Borgerne får ikke den nødvendige hjælp, når der er sager som bliver behandlet i de fire kommuner. Det mener retshjælpsinstitutionen Ikiu.
25. marts 2015 14:00

 

Sofia Rossen, sekretariatschef hos Ikiu, peger på at sagsbehandlere i kommunen rådgiver for lidt, og det betyder at mange ikke får den hjælp, de har brug for.

 

Hun mener, at sagsbehandlere ved ikke nok om sagsbehandlingsloven og blive opdateret.

- Det, vi mener, er at kendskabet er for lidt. En borger får nogle gange et brev om en afgørelse, men de får ikke at vide, hvad betyder denne her afgørelse, og det betyder så at de henvender sig til Ikiu, siger Sofia Rossen.

 

Ikiu er en retshjælpsinstitution, som giver råd om blandt andet ankemuligheder.

 

Selvom der altid er klagemuligheder i det offentlige system, oplever Ikiu, at der bliver truffet beslutning uden at borgere orienteres om klagemuligheder.

 

Retshjælpsinstitutionen bemærker, at der er flere og flere der henvender sig til Ikiu. Derfor mener Sofia Rossen, at kommunernes sagsbehandlere skal uddannes bedre.

 

Mange sagsbehandlingsfejl i kommunerne

Anders Meilvang er formand for den selvejende retshjælpsinstitution, og han kritiserer under høringsmødet forud for Grønlands afrapportering om menneskerettigheder kommunerne for, at deres sagsbehandlere laver for mange fejl.

 

-Det er også vores indtryk, at der sker mange sagsbehandlingsfejl i kommunernes socialforvaltninger. Vi tror simpelthen, at folk ikke bliver orienteret nok om deres rettigheder og at de ikke altid får det de har krav på. Det kan vi høre når folk kommer og henvender sig.

Og Anders Meilvang har et forslag til løsning af problemet.

 

- Det er spørgsmål om at den enkelte sagsbehandler skal uddannes mere og at man også sætter flere ressourcer ind, siger Anders Meilvang.

 

KANUKOKA's direktør Hans-Peder Barlach Christensen er enig med Anders Meilvang og Sofia Rossen, i at sagsbehandlere til stadighed skal dygtiggøres. Og KANUKOKA samarbejder med Selvstyret om videreuddannelse, siger han.

 

Radioavisen har forsøgt at få kommentar fra de fire kommuner, men indtil nu uden held.