Igloolik-fangere nedlagde 8 meter lang grønlandshval

Der er blevet festet i bygden Igloolik i Nunavut i denne weekend.
Foto © : Anne-Line Brink/Flickr Creative Commons
24. august 2016 09:59

Fangerne i Igloolik fangede nemlig en 8 meter lang Grønlandshval tidligt søndag morgen. Og det er ikke noget der sker tit. Bygden har nemlig kun ret til at fange én hval om året.

Fangerne fra Igloolik fik først øje på hvalen sent lørdag aften.

Hvalkaptajnen, David Irngaut, fortœller til CBC News at det kun tog 21 minutter fra hvalen blev ramt med den første harpun til den fik det sidste skud.

Irngaut siger videre, at det samarbejde der er nødvendigt for at fange en hval, er god lærdom for de unge, der lærer at vœre tålmodige.

Fangerne havde bevidst valgt denne hval, fordi den ikke var så stor.

Allerede mens hvalen blev slœbt ind mod land, havde fangerne ringet til den lokale radiostation, for at berette om den succesrige fangst.

Så da hvalbåden ankom ved 4-tiden om morgenen, stod næsten alle bygdens indbyggerne parat nede ved stranden, dels for at se hvalen og måske også for at vœre heldige nok til at få et friskt stykke hvalkød eller mattak.

Der er fire andre Nunavut bygder der har fået tilladelse til at fange en hval i år. Det er bygderne Arviat, Kugaaruk, Pangnirtung og Coral Harbour.