Igen i år arrangeres den såkaldte "sommerskole på isen"

Støttet af Joint Committee deltager otte elever fra landets gymnasieskoler sammen med otte jævnaldrende fra Danmark og USA i en naturvidenskabelig sommerskole i Kangerlussuaq.
Skrevet af Karsten Sommer
08. juli 2013 05:25

De 16 studerende holder en anderledes sommerferie, hvor der er fokus på naturvidenskabelige fag såsom biologi, geografi, fysik og kemi.

De unge kommer fra High schools i USA samt fra gymnasier i Danmark og Grønland, herunder otte grønlandske studerende fra de tre gymnasieskoler i Aasiaat, Sisimiut og Nuuk. De har alle udvist særlig interesse i de naturvidenskabelige fag.

Sommerskolen blev indledt den 29. juni og varer frem til den 10. juli, hvor de unge skal følge forskere i Kangerlussuaq og selv lave forskningsprojekter.
Sommerskolen er et grønlandsk initiativ med det formål at vække interessen for naturvidenskab hos de unge, samt styrke deres engelsk.

Og kontakten til de jævnaldrene fra Danmark og USA, kan samtidig give dem et indblik i uddannelsesverdenen i disse lande.

Erfaringer der kan bruges, hvis de ønsker at fortsætte deres uddannelse i udlandet.