ICC i FN

Diskussionerne ved det Permanente Forum for Oprindelige Folk, der afholdes ved FN i New York i denne og næste uge, er i fuld gang.
Foto © : KNR
24. april 2015 15:06

Diskussionerne foregår dels ved store plenum-møder, dels i mindre møder, inddelt efter geografiske områder eller specifikke emne.

 

Der er således et arktisk udvalg hvor grønlændere samt samer fra Norge, Sverige og Finland spiller betydningsfulde roller. De debatter, der foregår i udvalgene, bliver derefter refereret i den store fælles plenarforsamling.

 

Hjalmar Dahl fra ICC Grønland talte således om betydningen af de anbefalinger, der kom fra den store Verdens Konference om Oprindelige folk, som blev afholdt i FN sidste år i september.

 

Mange af anbefalingerne derfra, gik ud på at FNs Erklæring om Oprindelige Folks menneskerettigheder snarest muligt skulle implementeres overalt i verden, og at verdens nationer bør samarbejde og konsultere de oprindelige folk om emner, der vedrører dem.

 

Julianne Hennigsen fra Inatsisartut talte til plenarforsamlingen om at kvinder, især dem der bor i bygderne eller mindre landsbyer, bør involveres mere i det lokale og nationale politiske arbejde. Hun gav som eksempel at flere kommuner i Grønland har enten ingen eller meget få kvindelige medlemmer i bygde- og kommunalbestyrelserne.

 

Megan Davis, som er maori fra New Zealand, er blevet valgt som formand for det Permanente Forum i det kommende år. Hun afløser den canadiske inuit Dalee Sambo på posten.