Foto: Anne-Katrine B. Olsen

IA vil have flere grønlændere i Forsvaret og færre besparelser

Fremtidens forsvar i Arktis og i Grønland skal sikres gennem et væsentligt løft. Det mener Inuit Ataqatigiit.

Partiet er derfor uenig i de besparelser på forsvaret i Grønland, der er lagt op til i en rapport bestilt af den danske regering.

Det fortæller partiets medlem af folketinget, Aaja Chemnitz Larsen.

- Jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at man ikke svækker forsvaret i Grønland. Det skal tværtimod styrkes, siger hun.

Der er opstået usikkerhed om en aftale, der sidste år blev indgået mellem partierne bag det nuværende forsvarsforlig.
Partierne blev enige om et årligt budget for Forsvarets opgaver i Arktis på 120 millioner kroner.

Men nu har en analyse, der er bestilt af den danske regering, konkluderet, at Forsvaret kan spare syv mio. kroner over fire år ved at benytte inspektionsskibe i Thetis-klassen mindre til overvågningen af Arktis.

LÆS OGSÅ Fiskerne er klar til hjemmeværnet

Og så kan der spares på udgifterne til besætningerne på skibe i Knud Rasmussen-klassen ved at lad skibene være færre dage i Grønlandske farvande.

Analysen kommer kort før regeringen forventes at præsentere sit udspil til et nyt fireårigt forsvarsforlig. Et forlig, der ifølge regeringen ellers gerne skal medføre et ”substantielt løft” til Forsvaret.

LÆS OGSÅ Aaja: Flere penge til Forsvaret i Arktis

Så for at sikre, at der ikke sker en svækkelse af forsvarets opgaver i Grønland, så er det nødvendigt for de grønlandske folketingsmedlemmer at tage fat siger Aaja Chemnitz Larsen.

- Vi skal have et stærkt beredskab og det skal vi være med til at sikre i de kommende forligsforhandlinger, siger hun.

Hun mener endda, at forsvaret bør styrkes og her skal blandt andet den grønlandske ungdom inddrages.

- Jeg synes, at en forsvarsuddannelse er helt afgørende. Og så selvfølgelig at forebygge ulykker ved at lave oplysningskampagner for befolkningen. Vi kan se på tallene, at det virker, når vi forebygger ulykker, siger Aaja Chemnitz Larsen

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!