URAN IA og ekspert uenige om uran-aftale
Formanden for Inuit Ataqatigiit (IA), Sara Olsvig, kalder de indgåede uranaftaler med Danmark et tilbageskridt for selvstyret.
- Nu er vi ude i en glidebane, hvor vi har overdraget et ansvar til Danmark inden for et sagsområde, som Grønland ellers havde hjemtaget, siger hun til KNR.
Olsvig kritiserer, at Erhvervsstyrelsen i Danmark ifølge aftalerne får det sidste ord for, hvem Grønland kan eksportere uran- og andre såkaldt strategiske råstoffer til.
Ifølge selvstyreloven har Grønland nemlig ret til selv at bestemme over råstofområdet ligesom erhvervseksport. Men det råderum slår Grønland en flig af, når Danmark får den endelig myndighed for eksportafgørelser, mener formanden.
- Vi overdrager et ansvarsområde inden for et sagsområde, som vi har hjemtaget, siger Sara Olsvig, som frygter, at det kan skabe en åbning for, at andre områder også går over til Danmark.
Læs også URAN Danmark får hovedansvar for eksport af grønlandsk uran
Læs også VIDEO Grønland og Danmark laver en uran-aftale
Jurist: Grønland afgiver ikke selvbestemmelse
Flere juridiske eksperter, som KNR har talt med, er dog uenige.
En af dem er Lone Wandahl Mouyal, adjunkt og jurist på Københavns Universitetet og forsker i lov om udvinding af naturressourcer i Grønland.
- Nej, jeg mener ikke, at Grønland overgiver selvbestemmelse i det tilfælde. Det er simpelthen ikke korrekt. Kompetencen har helt fra starten i selvstyre-konstruktionen i tilfælde af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål været og forblevet i Danmark, siger hun til KNR.
Mouyal tilføjer dog, at ‘man kan diskutere, hvad der så skal ligge i den her kasse af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål’.
Læs også VIDEO Randi: Uranaftale er enormt vigtig
Sikkerhedstrussel er mange ting
Og står det til IA, burde Danmark og Grønland mere præcist i uranaftalerne have aftalt, hvad der kan defineres som strategiske råstoffer.
- Det er så bredt formuleret i aftalerne, at der ikke står specifikt radioaktive mineraler, men blot dual-use-produkter (produkter, der kan bruges til både fredelige og militære formål, red.) og teknologi. Og det ved man internationalt set er meget, meget svært at definere, præcist hvad er, siger Sara Olsvig.
Og netop derfor kan man ikke præcisere aftalen nærmere, mener Lone Wandahl Mouyal.
Listen over, hvad man betragter som strategiske råstoffer, ændrer sig nemlig løbende efter verdenssituationen.
Læs også Steen Lynge: Hvad koster en folkeafstemning om uranspørgsmålet
Selv om både Grønland og Danmark kun er interesserede i at eksportere råstoffer til fredelige formål, kan et salg af grønlandske råstoffer, fx til Kina, som er verdens største aftager af bl.a. sjældne jordarter, skabe en sikkerhedstrussel for hele rigsfællesskabet.
Det kan ske, hvis Danmark - eller måske EU - skulle komme i konflikt med Kina. Derfor har Danmark rent juridisk også retten til at godkende eksporten af strategiske råstoffer til fredelige formål, vurderer Lone Wandahl Mouyal.
- Det kan jo blive en strategisk ressource, hvis man har et enkelt land, der sidder og dominere verdensmarkedet på den måde. Så er det klart, at det også har betydning for Danmark og kan have sikkerheds- og udenrigspolitiske betydning.
