Hårde makrelforhandlinger forude

Der er lagt op til hårde forhandlinger, når Selvstyret i næste måned skal mødes med de øvrige nordatlantiske lande for at drøfte makrelkvoter, siger chefen for Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Jørgen Isak Olsen til dagbladet Politiken.
11. september 2014 02:37

De seneste opgørelser viser, at makrellerne er på få år er gået fra at være en sjælden gæster i havet omkring Grønland til at være en af de helt store fangstfisk.

LÆS OGSÅ Det går godt med makrelfiskeriet ud for Østgrønland

I år har temperaturen vist sig at være ret stabil, så vi forventer, at fiskeriet kan strække sig helt ind i oktober, så ud fra de data, vi har nu, håber vi, at det kan lade sig gøre at opfiske hele kvoten på 100.000 tons, understreger Jørgen Isak Olsen.
 
Og ifølge Grønlands Naturinstitut, så ser det næste par år også ud til at blive gode makrel-år. Det viser undersøgelse af de nordvestatlantiske fiskebestande, som Grønland og Island har foretaget i fællesskab i august i år.

LÆS OGSÅ EU kritiserer Grønlands makrelfiskeri

Ifølge Jørgen Isak Olsen, så viser undersøgelsen af de nordatlantiske makrelbestande, at omkring 13 pct. af bestandene befinder sig i grønlandsk farvand.
 
- Men EU kræver at have ret til 84 pct. af makrelkvotene, mens Grønland, Island og Rusland skal dele de sidste 16 pct.. Og det hænger jo slet ikke sammen. Men vi skal nok gøre vores bedste for at få vores del, understreger departementschefen over for Dagbladet Politiken.