Qulaarpaa Homoseksualitet - fra fordømmelse til accept

Siden 90erne er der sket et markant skift i holdningen til homoseksuelle i Grønland. Dengang stødte man stadig på en del fordømmelse både blandt politikere og fra kirkelige kredse. Næste uge bliver et forslag om homovielser efter alt at dømme vedtaget med støtte fra samtlige partier.

I 1994 blev et forslag om registreret partnerskab diskuteret i Inatsisartut. Som det første land i verden havde Danmark i 1989 vedtaget loven om registreret partnerskab, der gjorde det muligt for homoseksuelle at leve i et ægteskabslignende forhold. Nu skulle loven så også sættes i kraft for Grønland.

 

Fordømmelse fra talerstolen

Der var dog markant modstand mod forslaget, mest udtalt fra Nikolaj Heinrich fra det daværende  Issitup Partiia. Fra tingets talerstol sagde han blandt andet:

- Indholdet i forslaget stemmer ikke overens med den grønlandske tankegang. Forskellen i de kulturelle baggrunde mellem Grønland og Danmark betyder, at vi ligger meget langt fra hinanden i bestemte spørgsmål.

Han påstod desuden, at spredningen af kønssygdomme blandt homoseksuelle lå på et højere niveau og tilføjede.

- Den grønlandske familie opstår gennem ægteskab mellem mand og kvinde, og dette må vi holde fast i.

Atassuts Otto Steenholdt henviste til en protestskrivelse, hvor der blev henvist til, at sådan en livsførelse ifølge biblen er syndig.

 

Ikke i kirken

Også i kirken var der udbredt skepsis. Den daværende biskop Kristian Mørch fastslog ganske viste, at kirken ikkevar modstander af registreret partnerskab. Men han gjorde det samtidig klart, at kirken ikke ville deltage i en kirkelig velsignelse af sådanne partnerskaber. I stedet tilbød han åndelig   trøst og sjælesorg til bøsser og lesbiske.

Forslaget om registrerede  partnerskaber endte dog med at blive vedtaget af et bredt flertal i Inatsisartut.

 

Foran Danmark

I 2010 var stemningen overfor homoseksuelle vendt markant. En kirkelig velsignelse af registrerede partnerskaber var i mellemtiden blevet en realitet.

Nu var Inatsisartut imidlertid parat til at gå endnu videre. Demokraterne foreslog, at der skulle ske en fuld ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle ægtskaber, samt at dette også skulle omfatte  vielser i kirken. Et enigt Inatsisartut besluttede, at Naalakkersuisut skulle rette henvendelse til den danske regering for at gøre kirkelige vielser muligt.

Biskop Sofie Petersen fastslog, at hun bakker op om kirkelige vielser.

Med denne vedtagelse havde Inatsisartut overhalet det danske  folketing. I Danmark blev forslaget om homovielser først vedtaget i 2012. Det skete efter en del debat og mod en del modstand fra mindretal i folkekirken.

 

Bred opbakning

På grund af kompentencefordelingen mellem Danmark og Grønland er homoseksuelle ægteskaber dog endnu ikke gennemført i Grønland. Det 26. maj skal Inatsartut dog behandle forslaget om at sætte den lovgivning i kraft i Grønland. Forslaget bakkes op af samtlige partier. I modsætning til Danmark har forslaget kun udløst en meget beskeden debat.

Forslaget skal dog behandles i Folketinget inden det kan træde i kraft. På grund af valget i Danmark er det usikkert, hvornår det sker. 

Kilde: Fordi vi lever, Hjalmar Dahl 2014.

Kommentarer


 

Sider