VIDEO Hjemmeside for livets skyld

Initiativtageren bag ”Inuuneruna Iggoraarsuk”, Paninnguaq Heilmann, fortsætter ufortrødent sit arbejde for at hjælpe så mange som muligt med at elske livet.
Skrevet af Pipaluk Høegh
13. oktober 2015 10:33

Nu vil hun oprette en hjemmeside i håbet om at nå ud til endnu flere, som har behov for hjælp.

- Alle og enhver kan komme i problemer på hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Og de fleste ved ikke, hvem de kan ringe til. Skal de ringe til politiet, sygehuset eller hvor?

- Ved at gå ind på hjemmesiden, kan man få de oplysninger, siger Paninnguaq Heilmann til KNR.

Læs også Initiativpris vækker stor glæde

Hjemmesiden får adressen kisimiinngilatit.gl. Navnet betyder, ’du er ikke alene’, og den er planlagt til at blive offentliggjort næste år.

- Vi kan hjælpe hinanden i stedet for blot at vente på psykologer. Vi kan løfte hinanden i fællesskab ved at gøre noget selv.

- Det vigtigste er det med, at man kan henvende sig døgnet rundt, siger initiativtageren Paninnguaq Heilmann.

Læs også Kaotisk at søge hjælp for selvmordstruede 

På hjemmesiden bliver det tydeligt, hvor man kan henvende sig. Det bliver ligeledes muligt at skrive ind og stille spørgsmål.

- Personer, der har haft selvmordstanker, eller måske har mistet nogen eller på anden måde har overkommet udfordringer, kan komme med deres historie, som kan skabe håb hos andre, siger hun.

Paninnguaq Heilmann har på egen krop mærket, hvordan hun blev kastet rundt i systemet, dengang hun selv var selvmordstruet. Nu gør hun alt for at hjælpe andre tilbage på rette spor via sit Inuuneruna Iggoraarsuk-projekt.