VIDEO Hjælp på vej til socialt belastede børn i Tasiilaq

Ud af de cirka 1.000 børn der er i Østgrønlands største by, har halvdelen sociale problemer. For en ud af to børn får social hjælp fra kommunen i større eller mindre omfang. Nu samarbejder Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret for at gøre noget ved problemerne der har hærget i mange år. De vil blandt andet løse problemerne, ved hvad de selv kalder nytænkning.
Skrevet af Arnaq Nielsen
06. april 2016 18:42

Da Qanorooq var i Tasiilaq sidste år, mødtes vi med en mand, der har haft problemer i barndommen og ungdommen.

Det var svært at overkomme den barske opvækst, hvor han har flyttet mellem ti plejeforældre. Efter at have været igennem både alkohol- og hashmisbrug, og meget andet, lever han i dag et sundere liv. Vi mødte Mikael Christensen.

Og omsorgssvigtet havde negative konsekvenser.

- Jeg har været meget omsorgssvigtet. Jeg var ofte ude og lege om natten, og manglede et sted at tage hjem til.

Læs også Børnetalsmanden får mange nødråb fra Tasiilaq

Efter at have været svigtet af flere plejeforældre, blev han også svigtet af kommunen.

- Dengang var socialafdelingen blind for mine oplevelser, men de er heldigvis blevet bedre.

Omsorgssvigtet havde flere konsekvenser.

- Mit liv var meget dårligt da jeg var omkring 12 år. Jeg lavede hærværk i Tasiilaq. Og jeg var meget voldelig overfor mine medmennesker da jeg var 20-25 år. Jeg ved ikke hvorfor.

Han begyndte at misbruge alkohol og hash og misbruget fortsatte efter han havde fået børn. Men for to tre år siden, tog han og hans kone en beslutning de ikke har fortrudt, om at lave tingen om.

- Nu er jeg fanger, jeg arbejder med turister, jeg er altid ude i naturen. Jeg har det godt med mine børn. Jeg har et lykkeligt liv i dag.

Læs også Alvorlige sociale sager på halvdelen af børnene i Tasiilaq

For han havde ikke et andet valg.

- Jeg skal være et forbillede for mine børn.

Omsorgssvigtet er stadig et stort problem i Tasiilaq i dag. Og efter at Mikael har mærket omsorgssvigtenes konsekvenser på egen krop, synes han stadig at kommunens indsats bør være bedre.

Du kan se interviewet med Poul Hansen, Demokraterne, formand for Socialudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq om emnet i videoen overfor.