ISLAND GAMES Bordtennis-brødre overrasket over egen succes

Bordtennis-brødrene Ivik og Aqqalu Nielsen tog flere medaljer med hjem fra Island Games på Gotland, som sluttede i weekenden. Særligt Ivik Nielsen imponerede ved turneringen.
Foto © : GTTF
05. juli 2017 11:40

Det store bordtennistalent er overrasket over, at han kom hjem med to medaljer om halsen. 

- Jeg havde ikke regne med at det ville gå så godt, siger Ivik Nielsen.

Fredag i sidste uge vandt brødrene guld for Grønland i herredouble. Finalen vandt de over Guernsey med 3-1. Få timer efter vandt Ivik Nielsen sølv i finalen i singlerækken, hvor han måtte klare sig uden sin bror. 

LÆS OGSÅ Herredouble slog sig til guldet i bordtennis

Brødrene med de særlige evner med et bordtennisbat i hånden er vant til at deltage i store turneringer som Arctic Table Tennis Championship og det årlige GM her i landet. 

Men det er stadig noget særligt at vinde en guldmedalje ved Island Games, fortæller den anden del af den den talentfulde bordtennis-duo.  

- Det er en stor oplevelse at vinde en guldmedalje, fortæller Aqqalu Nielsen.

LÆS OGSÅ Bordtennistalent vinder guld i Island

LÆS OGSÅ Triumf for bordtennislandshold