Indland Udland Politik Erhverv Krimi Kultur Sport

Greenpeace ændrer taktik i Grønland

Klimamedarbejder i Greenpeace Jon Burgwald på havnen i Aasiaat. Foto: Anders Holt
AF:  Anders Holt
de in

Med årets nye olieprøveboringer kigger miljøorganisationen Greenpeace nu det grønlandske folk i øjnene.

I disse uger er Greenpeace i Grønland for at skabe opmærksomhed omkring olieprøveboringerne ud for Nuuk og Diskobugten. Sidste år lænkede aktivisterne sig blandt andet fast på en af Cairn Energy's borerigger. I år er de i stedet på gaden for at møde grønlændere. I sidste uge i Nuuk og nu i Aasiaat, hvor der deles foldere ud og tirsdag holdes foredrag på gymnasiet. Onsdag inviteres til borgermøde i forsamlingshuset for at fortælle om de miljømæssige risici.

- Vi vil i år hellere have en dialog, hvor vi kan nå til en fælles forståelse med grønlænderne. Man har jo ret i, at vi er 100 procent imod olieboringer. Men selvom man måske går ind for boringerne, så er der stadig en god grund til at lytte til os, siger klimamedarbejder i Greenpeace Jon Burgwald.

- Grunden til at man skal lytte til os, er, at Cairn Energy i år har fået godkendt at de må udlede 45 ton rødlistede kemikalier, de mest farlige kemikalier, i havet ved hver eneste boring. Og de 45 ton er faktisk mere, end man om året udleder fra alle norske og danske boreplatforme til sammen. Danmarks Miljøundersøgelser har også påpeget, at hvis man fortsætter med at udlede så store mængder, vil det have en negativ effekt på det grønlandske miljø, siger Jon Burgwald.

Greenpeace – og deres kamp for miljøet - er ikke populært hos alle grønlændere. De gentagne forsøg på at stoppe olieventyret, inden det bliver penge værd, kan opfattes som en trussel mod økonomisk vækst og nye arbejdspladser. Alligevel mener klimamedarbejder Jon Burgwald, at alle grønlændere bør have en interesse i høre på Greenpeace.

- Grønlænderne har krav på økonomisk udvikling og selvstændighed. Men boringerne skal komme det grønlandske folk til gode og ikke kun et multinationalt olieselskab, siger Jon Burgwald.

Derfor håber han også, at Råstofdirektoratet igen kigger på den tilladelse de har givet Cairn Energy til at tømme de mange ton farlige kemikalier ud i havet. Og at befolkningen bakker den opfordring op.

- Det, som grønlænderne skal huske på, er, at det er dem, som har magten i det her spil. Hvis de ikke tager magten, så gør olieselskaberne som de har lyst til. Og hvis Greenpeace ikke kan stoppe de her boringer, så håber vi, vi kan gøre dem så sikre som muligt og forhindre, at der går noget galt. Hvis Cairn finder olie, så går der 20 år, før man kan begynde en reel olieproduktion. Men går der noget galt nu med de her kemikalier, vil det påvirke det grønlandske fiskeri i en meget negativ retning allerede fra dag ét, siger han.

Borgermødet i Aasiaat holdes onsdag klokken 19-21 i forsamlingshuset.

På forsiden lige nu
Naalakkersuisoq for natur og miljø, Anthon Frederiksen, mener at det nylige brændstofudslip i Station Nord er uacceptabelt. Især efter at han sidste år holdt møde med daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, der lovede at hun ville gøre hvad hun kunne for at forhindre flere udslip.
Næsten halvdelen af de ledige i Qaasuitsup kommunia er unge mellem 15-25 år. De er unge der ikke har taget sig en uddannelse efter folkeskolen. En af dem er Edgar Markussen på 21-år han drømmer om kokke uddannelse, men han mangler gode karakterer til at komme i gang. Han er en af de ledige, som stemplede sig ind, som arbejdssøgende på jobcenteret i Ilulissat - Det er meget svært, som ung at finde et arbejde, siger Edgar Markussen, han har været jobsøgende i et år.
Efter et omfattende olieudslip på Station Nord sidste år, blev der lagt op til skærpet menneskeligt opsyn. Alligevel gik det forleden galt igen. Forsvarets egne eksperter kalder det aktuelle udslip alvorligt.
Naalakkersuisut lægger op til, at bygder uden vækst ikke skal udbygges. - Naalakkersuisut bør komme til bygderne og tale med bygdebestyrelserne, om hvilke erhvervsmuligheder de enkelte bygder har, siger Thimothæus Petersen fra Kullorsuaq som er medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia.
Byer og bygder med færre end 1.500 indbyggere beholder ensprissystemet på vand og el, mens større byer i fremtiden skal betale kostægte priser. Download hele forslaget.
Journalist Henriette Rasmussen bliver den nye programchef for radio afdelingen i KNR.
Den grønlandske arbejdsstyrke skal gøres klar til de kommende tider med råstofudvinding og off shore aktiviteter.
På mandag uddeles internet-Oscaren til Visit Greenland for hjemmesiden greenland.com. Det er folkets pris i kategorien turisme, der tildeles Visit Greenland, og den verdenskendte danske skuespiller Nicolaj Coster-Waldau er med på scenen, når prisen overrækkes.
Hver af landets folkeskolelærere kan ifølge deres nyforhandlede overenskomst undervise i to lektioner ekstra fra næste skoleår. Lærernes ekstra undervisningstid kan betyde, at man efter sommerferien i en skole med 13 lærere er i stand til at opnå samme timeantal, som man hidtil skulle bruge 14 lærere til at dække.