Grønlandsk superhelt er født

Superhelte- og komediefilm-elskere kan glæder sig til at se den nye Grønlandsk superheltefilm, der bliver vist den 22. og 23 august i Katuaq.
Videofil
Skrevet af Mads Pedersen
04. august 2017 10:13

USA har Superman, Canada har Captain Canuck, Frankrig har Superdupont og nu får Grønland sin helt nye superhelt. Det er Anuman.

I den nye grønlandske kortfilm er hovedpersonen Aron, der er en meget genert og naiv mand som ikke har succes i sit liv. Aron søger derfor hjælp hos Toornat – en hjælpeånd – der giver ham superkræfter.

Under Arons klassiske forsøg på at hjælpe en kvinde i nød, møder han en atombombebyggende gangster, Anda-mand. Anda-mand har en plan om at lave atombomber, der skal sælges til Nordkorea. Og nu er det op til Aron at stoppe Anda-mand og redde verden. Og Anuman er født.

Kortfilmen er en komedie med titlen Anuman. Den varer 22 minutter og er tilladt for alle.

Medvirkende er blandt andre Klaus Geisler, Hans Henrik Suersaq Poulsen, Anda Poulsen, Najattaajaraq Joelsen, Maali Hermansen.

Klaus Geisler og Gerth Lyberth står bag idéen om Anuman.

- Vi glæder os til at vise filmen til publikum, siger de til KNR. 

Foto © : Katuaq