Grønlands popdronning udgiver nyt

Julie Berthelsen er klar til igen at give os en lille del af sig selv. 15 år efter megahittet 'Every Little Part of Me' er der ny musik på vej. Og allerede på fredag kommer den første single til en ny EP, skriver dr.dk.
Foto © : Bjarne Bergius Hermansen © Type 1
15. november 2017 09:57

'Every little part of me is missing you now...'

Julie Berthelsen savnede en eller anden rigtigt meget på hittet 'Every Little Part of Me' i 2003.

Men der er nok også en hel del, der har savnet musik fra Julie Berthelsen.

Det er der dog ikke grund til længere. For på fredag kommer den første single til en ny EP, der skal udkomme næste år, skriver dr.dk.

Ny EP til jubilæum

Næste år er der 15 års-jubilæum for Julie Berthelsens debutalbum med blandt andet 'Every Little Part of Me'. Det kom på gaden i 2003 og blev en stor succes med mange priser ved Danish Music Awards.

LÆS OGSÅ Julie Berthelsen klar med ny single

Og det er netop jubilæet, der giver anledning til både den nye EP og en sommerturné, fortæller sangerinden.

- Det er en oplagt mulighed for at få udgivet noget musik igen. Jeg har jo levet af musik hele tiden, udgivet lidt her og der og hele tiden skrevet og komponeret 'in between' børn og barsel. Men jeg har altid haft for travlt til at gå videre med det, siger hun til dr.dk.

Men det bliver der altså lavet om på nu.

'Det skal dælme ikke gå stille for sig'

- Jeg har 15 års jubilæum. Så skal jeg lave noget. Det kan jeg simpelthen ikke lade være med. Og det skal dælme ikke gå stille for sig, siger hun.

LÆS OGSÅ Zedna-pigerne samles igen efter 15 år

Til daglig kan man blandt andet høre Julie Berthelsen som vært på radioprogrammet 'Formiddag på 4'eren' på DR P4. Og her er hun faktisk aktuel med en musikvideo om kommunalvalget i Danmark.

Julie Berthelsen har udgivet fem album og udgav sit seneste ‘Closer’ i 2010.

LÆS OGSÅ Berthelsen skal være vært på populært radioprogram