Grønlands arbejdsmiljø til debat i to parlamenter

Politikerne i Inatsisartut og Folketinget debatterer i øjeblikket arbejdsmiljøområdet i Grønland på samme tid - men ud fra to forskellige forslag.

På Christiansborg skal politikerne beslutte, om arbejdsmiljøloven for Grønland skal ændres.

Ændringerne vil bl.a. betyde, at selskaber med ret til at udnytte råstoffer og vandkraft i Grønland skal betale et gebyr til den danske stat for Arbejdstilsynets besøg.

Det kan nemlig blive markant dyrere at føre tilsyn med arbejdsmiljøet hos mine- og vandkraftsselskaber i ofte fjerne områder af Grønland. Men ifølge lovforslaget er det ikke muligt at sige på forhånd, hvor store gebyrer selskaberne skal betale. Det afhænger af alt fra udgifter til transport, tolke, kost og logi.

Inatsisartut har allerede givet sin støtte til forslaget på efterårssamlingen sidste år.

Debat om hjemtagelse

Herhjemme tager debatten dog et større skridt, for her skal Inatsisartut beslutte, om Grønland helt skal hjemtage ansvaret for arbejdsområdet. Det vil cirka koste 10 mio. kroner om året, viser beregninger.

Hvis Selvstyret selv kan råde over området, sker det ud fra en ny grønlandsk arbejdsmiljølov, som vil skabe et “arbejdsmiljø, som til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet”, lyder det i lovforslaget.

Flere politikere, bl.a. naalakkersuisoq for arbejdsmarked og erhverv, Vittus Qujaukitsoq, har påpeget, at det er den naturlige vej mod øget selvstændighed, hvis Grønland selv kan regulere reglerne på arbejdsmiljøområdet.

Ikke mindst inden for råstofprojekter, som kan kræve mange ansatte, herunder også fra udlandet.

Folketinget drøfter ny arbejdsmiljølov

Når Folketinget ikke venter med at behandle området, til det er besluttet, om Grønland selv får ansvaret, er det ifølge Vittus Qujaukitsoq fordi, at der skal sikre ‘kontinuitet, så længe den givne myndighed stadig har ansvaret for sagsområdet.’

Som det ser ud nu, er der flertal for en hjemtagelse. Kun Demokraterne og Atassut er imod.

Hos Grønlands Erhverv støtter man hverken udsigten til gebyrbetaling til selskaberne eller hjemtagelsesplanerne.

- I stedet for at hjemtage området synes jeg, at man skulle fokusere på de områder, som vi har hjemtaget og få dem til at fungere ordentligt, både inden for socialområdet og folkeskolen, sagde sekretariatschef Karsten Klausen i juli sidste år til KNR.