Grønland overvejer frihandelsaftaler

Det er ikke kun Færøerne, der viser interesse for at indgå frihandelsaftaler med andre lande. Det gør vi faktisk også her i landet.
Foto © : Branding Greenland
Skrevet af Laura Aggernæs
17. december 2014 09:22

Kort før valget til Inatsisartut blev udskrevet i år, blev der givet en tillægsbevilling til Naalakkersuisut med henblik på at afdække de toldbarrierer, der er for Grønlands eksport af fisk og skalddyr.

 

Første skridt for arbejdsgruppen, hvor erhvervslivet også er med, bliver at identificere toldsatserne hos de vigtigste samhandelspartnere.

 

LÆS OGSÅ Færøerne underskriver frihandelsaftale med Tyrkiet

 

Derefter vil arbejdsgruppen komme med anbefalinger i forhold til, hvilke lande Grønland bør fokusere på at få eventuelle frihandelsaftaler med.

 

- Så det er først efter det arbejde, at vi vil kunne sige, hvad det er for nogle lande, vi skal fokusere allermest på. Det er jo et meget stort arbejde, det her med at forhandle frihandelsaftaler. Men vi ser meget frem imod det, siger Kai Holst Andersen.

 

Bedre stillet i forhold til EU

For Færøerne tog det 15 år at forhandle deres frihandelsaftale med Tyrkiet på plads.

Kai Holst Andersen regner derfor ikke med, at en eventuel frihandelsaftale for Grønland vil falde hurtigt på plads.

 

Men Grønland har en bedre stilling overfor EU, end Færøerne har, i og med, at Grønland er anerkendt som et oversøisk land og territorie.

 

Derfor mener Kai Holst Andersen, at Grønland har nogle bedre kort på hånden i forhold til eksport til de europæiske lande.

 

- Så vi er i en anden situation end Færøerne. men når det så er sagt, så er det noget, som vi vil se meget alvorligt på sammen med erhvervet, for at se, hvor der er handelsbarrierer, siger Kai Holst Andersen.

 

Aftaler går begge veje

Hvornår Grønlands første frihandelsaftale er i hus, kan han endnu ikke svare på.

 

- En ting er, at der er et ønske fra vores side, og det vil der selvfølgelig være. Men der skal også være et ønske fra de lande, man ønsker at indgå forhandlinger med om at nå frem til et resultat, som vi kan leve med.

 

- Der er jo både plusser og minusser selvfølgelig. Typisk skal man også give adgang til virksomheder fra de lande, man indgår aftaler med. og det kan også komme til at koste noget i andre sektorer i de grønlandske samfund. Så det er noget, som Naalakkersuisut skal tage stilling til meget grundigt, siger Kai Holst Andersen.