Grønland møder Danmark i håndbold

Igen i år skal det grønlandske håndboldlandshold spille en række træningskampe mod det danske U-21 herrelandshold. Det skriver Grønlands Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.
Skrevet af Jonas Fievé
15. maj 2017 14:35

Som forberedelse til de kommende EM og VM turneringer kommer det danske ungdomslandhold i håndbold her til landet.  

Den 15, 17 og 18. juni skal de møde det grønlandske håndboldlandshold, og landstræneren for de grønlandske herrer ser meget frem til de tre træningskampe

- Vi er godt i gang med at bygge holdet op mod de kommende Panamerikanske mesterskaber, og det danske u-21 landshold er en god modstander for os i forhold til den videre opbygning af holdet frem mod de panamerikanske mesterskaber i juni 2018, udtaler landstræner Niels Møller i pressemeddelelsen.