Det mener formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen, som var en af dem, der førte an i nej-kampagnen "EF-imit Anisa".
- Det kan lyde som en floskel, men jeg har ikke fortrudt på noget tidspunkt. Vi har fået det bedre på alle områder, siger Lars-Emil Johansen til Ritzau.
Det var primært retten til selv at bestemme over egne fisk og farvande, der for 32 år siden fik Grønland til at bryde med Det Europæiske Fællesskab.
- Bedre økonomi og større frihed, og så har vi fået vores kompetence på fiskeområdet tilbage, så vi ikke længere skal spørge EU om lov, når vi vil fiske ud for vores egne kyster, siger han.
Lars-Emil Johansen genkender de skrækscenarier, som medier, meningsdannere og politikere taler om op til folkeafstemningen i Storbritannien.
- Men er man i et selskab, en klub, en union eller et ægteskab for den sags skyld, som man ikke befinder sig godt i, er jeg af den overbevisning, at man skal forlade det, siger Lars-Emil Johansen.
Udenrigsminister Kristian Jensen siger, at "Grønland har det godt i dag" blandt andet takket være støtte fra Danmark.
- Det var meget enklere at adskille Grønland og EU dengang, end det vil være at adskille Storbritannien og EU i dag, siger Kristian Jensen.
Grønland har 56.000 indbyggere og én afgørende interesse - det er fisk - mens Storbritannien med 64 millioner indbyggere er verdens femtestørste økonomi. Briterne har samtidig været med i et stadig mere omfattende EU i nu 43 år.
- Storbritannien er i dag tæt integreret i EU på en helt anden måde, end Grønland var, da de forhandlede deres udtræden. Og alligevel tog det lang tid dengang, siger Kristian Jensen.
Grønland modtager støtte fra EU's almindelige budget som led i "Partnerskabet mellem EU og Grønland". Fra 2007-2013 fik Grønland i gennemsnit 25 millioner euro om året, svarende til mere end 185 millioner kroner.
EU-Kommissionen besluttede i oktober 2014 at give mere end 1,6 milliarder kroner til uddannelse i Grønland for perioden 2014-2020.
/Ritzau/
