Grønland fik snæver sejr over Uruguay

Mandag aften vandt Grønland sin tredje kamp ved de Panamerikanske Mesterskaber. Hjemmeholdet sejrede med 31 - 29 over Uruguay.
Skrevet af Thomas Munk Veirum
19. juni 2018 06:39
Versionist Bikki P. Kleist

Nerverne sad ude på trøjerne, da Grønland mandag aften i de sidste minutter var at smide en sejre på gulvet. For efter to komfortable sejre over først Paraguay lørdag og Columbia søndag, var Grønland på en anderledes hård opgave mandag mod Uruguay.

I kampens sidste minutter stod de to hold lige ved stillingen 29 -29. Med halvandet minut igen fik anfører Minik Dahl Høegh dog bragt Grønland foran med 30 - 29.

LÆS OGSÅ Tændt landshold klar til første kamp

Herefter generobrede Grønland bolden og scorede i kampens sidste sekunder til slutstillingen 31 - 29.

Grønland var ellers gået til pausen med en føring på 14 - 17 og førte store dele af anden halvej. I kampens sidste minutter lykkedes det Uruguay at udligne, men Grønland formåede altså at holde hovedet koldt og trække sejren i hus.

Næste kamp for Grønland bliver onsdag, hvor holdet møder Brasilien. Den kamp kan følges på KNR tv fra klokken 20.

LÆS OGSÅ Vi er klar til kamp