Grønlændernes kaffeglæde glæder Kalaallit Røde Korsiat

Grønland er en kaffeglad nation og det kom lørdag Kalaallit Røde Korsiat til glæde.
Butikschef Super1 Aamma discount, Henrik Winum Tove Blidorf, landsformand i Kalaallit Røde Korsiat COO Allan Frost Kirsten Mortensen, sekretariatschef Kalaallit Røde Korsiat. Foto © : Kalaallit Røde Korsiat
Skrevet af Karsten Sommer
02. maj 2016 15:25

I forbindelse med åbning af Arctic Imports nye butik, Super1 aamma Discount i Nuuk donerede engrosvirksomheden nemlig en check på hele 75.000 kroner til Kalaallit Røde Korsiat.

Pengene stammer fra salget af kaffemærket Kaffigooq, hvor der doneres 1 kr. for hver solgt pose kaffe.

Så 75.000 kroner svarer til salg af 37,5 tons kaffe - eller et kilo kaffe pr. hver borger i Grønland i den kaffedrikkende alder.

Sidste gang der blev doneret penge fra kaffesalget var i 2012 i forbindelse med Kalaallit Røde Korsiats 20 års jubilæum.

Den ny donation vil gå til Kalaallit Røde Korsiats sociale arbejde i Grønland.