GME håber på fire års stabilitet

Den nye SDA-koalition er godt nyt for Greenland Minerals and Energy og deres mangeårige planer om at åbne en mine i Kvanefjeldet. I nat grønlandsk tid udsendte selskabet en optimistisk pressemeddelelse.
05. december 2014 07:50

- Vi ser i GME frem til at etablere et samarbejdsfællesskab med den nye regeringskoalition, skriver selskabet.

 

- Kim Kielsen har som partileder understreget sin dedikation til at skabe et stabilt investeringsmijø for udvindingsindustrien.

 

I løbet af de næste uger vil selskabet bringe mere nyt om sine mineplaner i Kujalleq.

LÆS OGSÅ Kielsen med ny koalition: "Vi kører uranpolitik ligesom EU og Canada"

GME fokuserer sit budskab på, at der ikke er mange ting, der har ændret sig i grønlandsk politik. Selskabet redegør for, at Siumut har størst opbakning i befolkningen og dermed kan fortsætte med at lede landet denne gang sammen med Demokraterne og Atassut.

 

Selskabet nævner også, at valgperioden i Grønland er fire år.