Glæde og skepsis over støttekorps
Udsigten til, at et korps af kommune medarbejdere og frivillige skal hjælpe udsatte grønlændere i Danmark bliver mødt med både glæde og skepsis hos De Grønlandske Huse.
I Aarhus er direktør for Det Grønlandske Hus, Jørn Holbech, glad for, at man fra politisk side prøver noget nyt.
- Jeg støtter hunderede procent, at man tager et andet initiativ end det, der har været ind til nu, siger han til KNR.
Men han er usikker på, hvor de frivillige folk til et støttekorps skal findes. Og om de kan klare at opsøge og hjælpe grønlændere i Danmark med store sociale problemer.
- Jeg tænker lidt, at det er lidt af en udfordring, når vi taler om de mest udsatte, at et frivilligheds-korps skal kunne løfte den opgave, siger Jørn Holbech.
Direktør: Brug vores viden
Det er partierne bag Satspuljemidlerne 2017-2020, der er levet enige om at øremærke 18,6 mio. kroner til støttekorpset ud af i alt 36,4 mio. kroner til hjælpen over for udsatte grønlændere i Danmark.
Ifølge Socialministeriet skal støttekorpset bestå af dels kommunalt ansatte og dels frivillige, hvor sidstnævnte skal være en “støtteperson, som gerne skal have været i samme situation selv, eller i hvert fald have en forståelse for udsatte grønlænderes situation og udfordringer.”
Men det er svært bare at tiltrække frivillige til dét arbejde, mener Jørn Holbech. Derfor håber han, at kommunerne vil holde fast i at bruge De Grønlandske Huse, bl.a. til at udvikle støttekorpsene.
- Her i Aarhus har vi jo et tæt samarbejde med nogle af de kommunale instanser, og der går vi hånd i hånd. Så jeg forestiller mig, at når der bliver sagt sådan her, vil det være oplagt at bruge os som vidensbank.
Forstander: Støttekorps skal kunne handle
Hos Kofoed Skole påpeger forstander Robert Olsen, at det er vigtigt, at et kommende støttekors ikke bare “får lov at løbe rundt på gaden alene, men at de har et perspektiv med deres arbejde”.
De skal være konkrete og kunne yde en réel hjælp til de udsatte grønlændere.
- Det kræver, at støttepersonen har nogle redskaber i forhold til at indstille vedkommende til en bolig, hjælpe med arbejde eller formidle om misbrugsbehandling. Og der er det vigtigt at have nogen i den anden ende. Det kræver så, at man i kommunerne også har en koordineret indsats, siger Robert Olsen.
