BILLEDER & VIDEO GIF: Vi kan lære meget af Island

Islændingenes gigantiske EM-succes fortsætter. Landsholdet har gjort det flot mod store fodboldnationer som Holland, Portogal og i går mod England, og vi deler vores naboers ekstatiske glæde.
Foto © : Julien/Flickr Creative Commons
Skrevet af Mads Pedersen
28. juni 2016 16:18

Det Islandske landshold har været et stort samtaleemne i dag. Mange udtrykker glæde over, at Island er gået videre til kvartfinalerne i kampen om at være Europas bedste fodboldhold. Men hvorfor er det lige, at vi grønlændere er så fascineret over Islands succes?

Carsten Olsen, generalsekretær for Grønlands Idrætsforbund, har et godt bud.

- Vi kan identificere os med det, at et mindre samfund kan drille de store.

- Nu er det jo heldigvis ikke krig, men sport på højt niveau. De har arbejdet benhårdt for at nå dertil, og det er en inspirationskilde i sig selv, hvilket fascinerer os, siger Carsten Olsen til KNR.

   Læs også BILLEDER Island videre ved EM med sejr over Østrig

Gør som Island

Når der er noget, som vi gerne vil udvikle her i landet, har vi tendens til at kigge på Island. De har for eksempel styr på deres turisme, som vi før har søgt inspiration i.

Måske kan vi også lade os inspirere af deres fodbold og, hvordan deres fodboldhold er gået fra at være ukendt til at slå fodboldnationer ud at europamesterskabet.

- Det er meget inspirerende at se en så stor evne til at tro på sig selv, hvilket Islændinge er i stand til.

- Vi kan lære rigtig meget af andre, også Islændinge. Vi kan lære, at det er ok at tro på hinanden, og af det at bakke hinanden op på tværs af idrætsgrene, organisationer og mennesker kan skabe flotte resultater.

- Vi har set, at vi i Grønland kan stå sammen. Se på os selv, når landsholdet i futsal spillede mod Færøerne og Danmark. Se på herrelandsholdet i håndbold, når de vinder over Argentina eller var til VM, siger Carsten Olsen.

Generalsekretæren for Grønlands Idrætsforbund understreger, at vi i lige så høj grad kan lære af os selv. Og at de fleste gør det så godt, de kan, med de værktøjer og evner de har, hvilket må være udgangspunktet.

For 20 år siden havde Island ingen kunstgræsbaner og indendørs kunstgræsbaner. De kunne ikke, træne når vejret var skidt. Lidt ligesom det er i Grønland i dag.

Nu har Island de nødvendige faciliteter og uddannede trænere til at udviklet fodboldtalenter. Og Grønland er mere eller mindre på vej derhen.

- Fodboldfaciliteter skal fremtidssikres. Vi ser heldigvis flere kunstgræsbaner i flere byer, men vi skal videre, så faciliteter er nødvendige, siger Carsten Olsen.

Men ifølge ham skal man ikke kun satse på én sportsgren.

- Jeg mener ikke, at fodbold kan stå alene. Fodbolden i Island har været stærkt inspireret af håndboldens succes.

Carsten Olsen mener derfor, at der politisk skal der satses på idrætten i en grad, så der fra børnehave til voksen gives gode muligheder for at dyrke den idræt, der ønskes.

Se billeder og videoer Islands landshold under artiklen.