GBU og DBU overhalet af kommuner

DBU har lovet at skaffe midler til opførelse af kunstgræsbaner i mindst fire byer her i landet. Men før DBU kunne komme i gang har alle kommuner overhalet fodbold forbundet.
Skrevet af Mads Pedersen
06. marts 2017 07:57

Den første mindre kunstgræsbane blev op ført i Qaqortoq, Sydgrønland, med støtte fra FIFA i 2009. I 2015 fik Nuuk også sin af slagsen. Siden er der kommet flere full-size baner rundt i landet. 

For nogle år siden kunne grønlandske fodboldspillere kun drømme om at spille på kunstgræsbane, men nu er det en realitet, takket være kommuner og private virksomheder, der har været hurtige til at lave de ønskede kunstgræsbaner i forskellige byer.  

Fiskerikoncernen Polar Seafood gav i 2015 500.000 kroner, mens diverse selvstændige også donerede, til Nuuk Boldspil Union, NBU, til opførelse af en 7-mands kunstgræsbane. 

En flot grønt bane i Nuuks bydel Nuussuaq gav området kontrast og skabte glæde og aktivitet blandt alle aldre. Samme år sagde fodboldlandstræneren, at det burde være slut med sandkassefodbold efter GM i Qasigiannguit, der blev afviklet på grusbane.  

Derefter var Kommuneqarfik Sermersooq hurtig til at opføre de eftertragtede baner, sidste år kom der nemlig syv kunstgræsbaner til kommunen

Qeqertarsuaq har også fået sin egen kunstgræsbane. Her var det igen Polar Seafood der donerede penge. 

I 2016 blev Grønlands Mesterskab afholdt på kunstgræs for første gang i Nuuk. Efterfølgende sagde GBU-formand John Thorsen, at man aldrig vil komme tilbage til at afholde GM på grusbaner

KNR har i dag været i kontakt med samtlige kommuner og alle bekræfter planer om opførelse af kunstgræsmaner i nogle af kommunernes byer og bygder.  

Delmålet er nået

GBU og DBU havde for nogle år siden sat sig sammen og lavede planer om at opføre flere kunstgræsbaner i forskellige byer. Forholdene for grønlandske fodboldspillere var simpelthen uacceptabelt. Disse baner var også vejen frem til at GBU kan søge om medlemskab hos UEFA og FIFA.   

- De fonde vi har kontakt med, skal skabe en pulje af penge, som kan sikre anlæggelse af 4-6 kunstgræsbaner, fordelt over de 4 kommuner, sagde DBU-formand Jesper Møller til KNR sidste sommer.

Men nu ser det ud til at GBU og DBU er overhalet af kommunerne. DBU har lovet op til 25 millioner kroner til udvikling grønlandsk fodbold. Men de midler har kommunerne ikke kunne vente på. 

Og til sommer, når byer i Nord- og Sydgrønland, har fået deres grønne baner er målet nået uden at GBU og DBU har brugt en krone.

Fakta
Her er der kunstgræsbaner:
Kommune Kujalleq: én mindre bane i Qaqortoq. Kommunen han planer om at lave full-size baner i Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq. 
Qeqqata Kommunia: Èn mindre bane i Maniitsoq. Kommunen vil til sommer opføre full-size baner i Maniitsoq og Sisimiut. 
Kommuneqarfik Sermersooq: Ni baner. To full-size baner og seks mindre baner. Kommunen har planer om at lave full-size bane i Tasiilaq  
Qaasuitsup Kommunia: Èn full-size bane i Qeqertarsuaq. Kommunen har planer om at opføre fire full-size baner og én mindre bane i henholdsvis Ilulissat, Aasiaat, Qasigiannguit, Uummannaq og Kangaatsiaq. 

Målet er dog ikke helt nået. DBU har nemlig lovet små multibaner i mindre byer og bygder, der skal sikre øge sportsaktivitet blandt boldglade børn og unge.