Fyret landstræner havde fået flere advarsler

En linjedommers Facebook-kommentar blev enden på Tekle Ghebreluls karriere som landstræner. Linjedommeren har siden moderet sin forklaring, men det blev alligevel dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Foto © : KNR
02. august 2017 15:09

Forseelserne blev for mange, siger medlem af GBU-bestyrelsen, Kent Kielsen, som er henvist af fungerende formand Gerth Fleischer.

- Tekle blev fyret på grund af nogle ting, der er sket i de forrige år og i år, Kent Kielsen,

Han fortæller, at Tekle Ghebrelul i forvejen både har en mundtlig og skriftlig advarsel på grund af tidligere forseelser.

En af disse advarsler blev givet efter en episode under futsall GM i marts, hvor Tekle Ghebrelul blev beskyldt for at have rystet et barn, der angiveligt havde råbt racistiske gloser efter ham.

- Han skulle være blevet fyret, for det han gjorde i Maniitsoq i foråret, lyder det fra Kent Kielsen.

LÆS OGSÅ Ghebrelul kunne være blevet fyret i februar

Men der var ikke enighed i bestyrelsen, siger Kielsen, så Ghebrelul fortsatte som landstræner.

Indtil sidste uge, hvor han altså blev fyret. Og det var et Facebook-opdatering fra en linjedommer, der gjorde udslaget.

Ghebrelul havde vist Kâgssagssukbænken fingeren i forbindelse med en scoring, skrev linjedommeren.

- Dommerens opslag blev taget med i vurderingen. Det var også en af fundamentet for beslutningen af en enig bestyrelse, siger Kent Kielsen, der tilføjer, at GBU lægger stor vægt på sportslig opførsel.

Linjedommeren bekræfter overfor KNR sin oplevelse af, at Ghebrelul opførte sig voldsomt, hvilket han berettede til dommeren for at få det stoppet.

LÆS OGSÅ GBU-formand trækker sig efter landstrænerfyring

Fyringen, der er besluttet af et flertal i GBU-bestyrelsen, er dog kontroversiel. Den udslagsgivende opdatering i Facebook er nemlig trukket tilbage.

- Da de scorede sprang han op og opførte sig på en måde, der kunne fortolkes på mange måder, skriver linjedommeren til KNR.

Samme forklaring gav han til GBU's bestyrelse.

Og det var ikke nok til at fyre Ghebrelul, mener John Thorsen, der trak sig som formand for GBU i protest. Det samme gjorde landstræner og koordinator for futsall, René Olsen.

LÆS OGSÅ Spillere overvejer landsholdsfremtid

LÆS OGSÅ Landstræner stopper i protest over fyring

KNR har også talt med flere landsholdspillere, der overvejer deres fremtid i landsholdet.

KNR har forsøgt at komme i kontakt med Tekle Ghebrelul, uden held.

LÆS OGSÅ Landstrænerfyring skader grønlandsk fodbold